Kommentar

Southaven, Missisippi, 2. oktober 2018. Maggi Haberman og Peter Baker i New York Times: His voice dripping with derision, he then imitated her being questioned at the hearing, followed by her responses about what she could not recall about the alleged attack. 

Hvorfor har Berlingske egentlig en korrespondent i USA? Michael Bjerre kunne lige så godt have siddet hjemme på redaktionen. Han har én opskrift, som han følger slavisk: Trump er forfærdelig. Han må og skal ødelægges.

Helst skal han ødelægge sig selv, og igen og igen skriver journalisterne at nu – NU! har han endeligt gjort det.

På et rally i Mississippi begik Trump måske sin største bommert til dato

Denne gang under talen i Southaven Missisippi. Har Bjerre set talen? Den var et mesterstykke. Trump afveg elegant fra manuskriptet og imiterede Dr. Ford: Hun husker ingenting, hverken år, hus, sted, hvordan hun kom frem og tilbage; kun at hun drak en øl og at Kavanaugh var overgrebsmanden.

ANNONSE

Publikum elskede, at han drillede hende. Men Medierne lægger sig fladt ned for hende. Believe the Survivor, kræver aktivisterne, som om hun var en Holocaust-overlevende.

Akkurat som i USA tror journalisterne, at folk lader sig dupere, at de lader sig bilde ind at Trump er en idiot. De mangler fuldstændig fornemmelse for, hvad folk føler og mener. Hvorfor er de i det hele taget journalister?

Trump er ved at forfine sine retoriske evner. Hans taler på folkemøderne er store oplevelser. Han vil gå over i historien som en af de virkeligt store talere. Fordi han er uovertruffen, når det kommer til at kommunikere med mennesker. De glemte, dem, der ikke har nogen til at tale deres sag. Men er det ikke det, demokratiet egentligt handler om? Er det ikke det, pressen ellers efterlyser?

Men når der så kommer en politiker, der virkeligt formår at kommunikere, forsøger de at nedgøre ham.

Michael Bjerre mener, at Trump nu endelig begik en kapital fejl, da han karikerede Dr. Ford. Nej, det gjorde han ikke. Han ramte plet, midt i skiven. Ikke for tidligt, ikke for sent, men præcis lige nu, var det rette øjeblik til at sige: Nu er det nok. Hvor dumme tror I egentlig vi er?

En gang var det et kendetegn på en god politiker, at han/hun i det mindste forsøgte at kommunikere med folk. Nu gør de det ikke, og medierne føler sig truet af en sådan politiker.

Trump har magt, ikke bare formel magt, men den magt der udgår fra at have folket i ryggen. Det er en magt, som pressen ikke længere har. Derfor hader de ham.

 

ANNONSE