Kommentar

Tegning: Niels Thomsen

Både Danmark og Norge oplever “svenske tilstande”. Men hvad betyder det? Selv Sverige har problemer med at forstå “svenske tilstande”.

Myndighederne, medierne og eliten har ellers chancen for at forstå. Bilafbrændinger og voldtægter er bare de mest dramatiske udslag af, at de nordiske lande har fået et stort mindretal, der ikke er vant til at være i mindretal. Muslimerne vil være øverst i hierarkiet. Det er der, de føler de hører hjemme. Er islam ikke herskeren?

De er nu blevet mange nok til at sætte sig i respekt. Vold er islams foreskrevne måde at sætte sig i respekt på.

Men de nordiske socialdemokrater har svært ved at forstå budskabet.

Københavns Politi leder stadig efter motivet bag de mange episoder, og det er ikke nødvendigvis de samme, der står bag afbrændingerne. Ledende politiinspektør Peter Dahl fortæller, at noget tyder på, at det er en sammenblanding af utilfredshed, inspiration fra Sverige og andre ting, som endnu ikke er opklaret.

– Noget kunne tyde på, at man inspirerer hinanden på kryds og tværs, siger Peter Dahl.

Og konsekvenserne af bilbrandene er store, mener SSP København.

– Det destabiliserer et område fuldstændigt, fordi det er så meningsløst, voldsomt og utryghedsskabende, når der er ild i gaderne. Det er urimeligt for beboerne i de områder, hvor det sker, mener sekretariatschef Tommy Laursen hos SSP København. (…)

SSP København er det formelle samarbejde mellem skolerne, de sociale myndigheder og politiet

Det grænseløse samfund er fuldstændig uforberedt på grupper, der sætter deres egne grænser og har deres egne normer.

SSP er udelukkende dialogorienteret.

– Når man begynder at brænde noget af, så er det et udtryk for, at man er voldsomt utilfreds med noget, så vores opgave er at prøve på at finde ud af, hvad utilfredsheden går på, siger Tommy Laursen, sekretariatschef hos SSP København.

Mange af dialog-menneskene vil aldrig lære. De er grundlæggende ude af stand til at forstå, hvad de står overfor.

De må skiftes ud.

Politikerne vil forsøge at holde begivenhederne på afstand og reducere det til udelukkende at være et politiproblem. Det er det selvfølgelig ikke.

Det vi nu ser, er kun begyndelsen. Det vil blive meget værre. Politikerne og medierne er kyniske nok til at ville pacificere borgerne: Det her må vi vænne os til, ligesom terror.

Men brandene skaber sin egen frygt. Det er også meningen. De er ment til at destabilisere samfundet, og det er ikke meningsløst, som SSP-lederen tror. Samfundet må forstå, at det har en stor gruppe mennesker blandt sig, der afviser Denmark, Norge og Sverige. Nogle af dem er villige til at udtrykke det i vold.

ANNONSE

Men det mest skræmmende er, at de har mange flere bag sig. Det er netop det, der får dialogmenneskene til at vrøvle. De har en anelse om, hvad de står overfor, men de er svage.

 

ANNONSE