Nyt

Billedet: Indenrigsminister Matteo Salvini / Foto: Wikimedia Commons

De 67 migranter, som truede besætningen ombord på det italienske supplyfartøj «Vos Thalassa», vil onsdag aften nå frem til havnen i Trapani nordvest på Sicilien med det italienske kystvagtsfartøj «Diciotti», melder Corriere della Sera. Ifølge La Repubblica er de ventet til Trapani klokken 17.

Italiens indenrigsminister Matteo Salvini, som ikke er særlig tilfreds med at migranterne er på vej til Sicilien, siger, at han «ikke vil give tilladelse til ilandstigning før han får garantier for at forbryderne havner i fængsel».

Så snart de kommer til Trapani, siger Salvini, «skal de voldelige kaprere forlade båden i håndjern». Desuden «skal jeg have oplyst fulde navn og nationalitet på de voldelige kaprere».

Salvini lægger til:

Da dette ikke er flygtninge, idet de har kapret et skib med vold, skal de sidde i fængsel en tid og derefter sendes tilbage til deres hjemlande.

Om dette lader sig gøre, står vel strengt taget tilbage at se, men indenrigsministeren undlader i alt fald ikke hele tiden at sende politiske signaler om, at migranter generelt, og voldelige migranter specielt, nu er uønsket i Italien.

ANNONSE

Af de stadig mere insisterende henvendelser kaptajnen på «Vos Thalassa» har rettet til Italiens kystvagt, som blev offentliggjort i går aftes, fremgår det at migranterne omringede og skubbede besætningsmedlemmerne og forlangte at skibet skulle ændre kurs, da de ved hjælp af kompas-apps på telefonerne havde opdaget, at supplyskibet havde sat kursen mod syd, hvor Libyens kystvagt skulle have taget dem med tilbage til det afrikanske kontinent.

Kaptajnen var alvorligt bekymret for at situationen skulle udarte og havde ikke noget andet valg end at sætte kurs nordover i stedet.

 

ANNONSE