Nyt

Hykleriet: Centerpartiet og partileder Annie Lööf nominerede Ebtisam Aldebe ved valget til Rigsdagen for fire år siden. Nu har de travlt med at tage afstand. Foto: Nyheder Idag og Facebook

Kvinden, som var blevet slået af sin mand burde have henvendt sig til mandens familie i stedet for politiet, mente meddommer Ebtisam Aldebe og Hasan Fransson i Solna Tingsret, som frikendte manden.

Nu har Centerpartiet travlt med at tage afstand fra sine egne betroede partimedlemmer. – Hykleri, mener mange i Sverige – ved sidste rigsdagsvalg ville partiet have Ebtisam Aldebe valgt til nationalforsamlingen.

ANNONSE

Da Ebtisam Aldebe var opstillet til Rigsdagen i 2014 havde det længe været kendt, hvilket syn hun havde på lov og ret.

Hvis tilstrækkeligt mange havde stemt på hende, var hun havnet der; i Sveriges lovgivende forsamling.

Dementerede at partiet har støttet sharia

Det stormer rundt om Centerpartiets svenske søsterparti efter den skammelige dom fra Solna Tingsret, en dom som er et resultat af at Centerpartiet valgte to partimedlemmer, med forkærlighed for sharia, til at være meddommere i Solna.

Da stormen steg til orkanstyrke søndag aften, så partiet sig tvunget til at dementere, at man er tilhænger af sharialove.

Tyg lidt på den: Et af Sveriges største partier ser sig nødt til at præcisere, at man ikke støtter sharia.

Partilederens hykleri

Centerpartiets partileder Annie Lööf går nu ud og fordømmer den shariadom i Solna Tingsret, som to af hendes partikammerater står bag. Problemet er bare at deres islamistiske holdninger har været kendt i mange år, og længe før partiet nominerede Ebtisam Aldebe til en plads i Rigsdagen.

Dette er hvad Lööf skriver på Twitter:

«Forfærdelig dom i Solna. Hårrejsende konklusion og værdier som ikke bør have plads i en retsstat. Disse vurderinger har ingen plads i vort parti. C:s politik bygger på alle menneskers lige ret og værdi, og lighed for loven.»

Annie Lööf skriver videre, at partiet har startet en ekskluderingssag.

Står ikke til troende

Partiets udtalelser står dog ikke til troende. Ebtisam Aldebes meninger om lov og ret, at hun går ind for særlove for muslimer og at svenske love skal tilpasses muslimerne, kan umulig have været ukendt for partiet. Holdningerne kommer forbilledlig klart frem i et interview hun gav til Sveriges Television – for ti år siden:

Alligevel stod Ebtisam Aldebe på Centerpartiets liste ved sidste rigsdagsvalg, og havde mange nok stemt på partiet, ja så havde Aldebe ikke bare været meddommer i en retssal, hun havde været medlem af Sveriges lovgivende forsamling.

SD advarede – for døve ører

Sverigedemokraterna har længe advaret mod islamiseringen af det svenske samfund. En af dem, som har været tydeligst i sin kritik er rigsdagsrepræsentanten Richard Jomshof. Han er ikke overrasket over skandalen, som nu udspiller sig i Centerpartiet. Til Nyheter Idag siger han dette:

– Hvis tilstrækkeligt mange fortsætter med at stemme på de partier som arbejder for den forandring, vi ser i samfundet lige nu, som for eksempel tillader og er passive over for islamismen og lader samfundet islamiseres, så er det klart, at det på sigt skaber store problemer. Det er bare at se på de lande, hvor islamismen har fået fodfæste. Der findes ingen velfungerende lande som er styrede af islamister. Tværtom, de er antidemokrater.

– Det er i bund og grund mennesker som står i total kontrast til alt det vi står for i vort demokratiske åbne samfund. Det er klart, det er problematisk.

«Problematisk» er i sandhed mildt udtrykt.

ANNONSE