Nyt



Mindst 13 personer blev dræbt i to selvmordsangreb i Somalias hovedstad Mogadishu lørdag. Ekstremistgruppen al-Shabaab siger, at den står bag.

En bil fuld af sprængstof eksploderede uden for hotellet Nasa-Hablod i centrum af byen lørdag eftermiddag. Derefter sprang flere gerningsmænd ind på hotellet, hvor de havnede i skudveksling med politi. Så eksploderede en bilbombe i et vejkryds tæt ved.

Angriberne barrikaderede sig inde på hotellet, og i løbet af aftenen, kunne man flere gange høre skudvekslinger inde fra bygningen. Angrebet stod fortsat på lørdag aften. Ifølge politiet kan op mod 20 mennesker være fanget inde på hotellet.

Tror dødstallet vil stige

Hotellet er et hyppigt brugt mødested for politikere og ansatte i regeringsapparatet, og en polititalsmand siger, at alt tyder på, at de to bilbomber og angrebet inde på hotellet er samordnet.

ANNONSE

En talsmand for ekstremistgruppen al-Shabaab siger, at den står bag angrebet. 13 mennesker er indtil videre bekræftet døde, men politiet siger, at antallet af dræbte efter al sandsynlighed vil stige. Der er mange sårede efter angrebet. I tillæg skal mindst fire angribere også være dræbt.

Hyppige angreb

Mogadishu har været ramt af flere store bombeangreb de seneste år, senest 14. oktober, da over 350 mennesker blev dræbt idet en lastbil fuld af sprængstof eksploderede udenfor et hotel i centrum af byen.

Dette angreb var det værste selvmordsangreb i det krigshærgede land. Ingen har endnu påtaget sig skylden for angrebet, men myndighederne anklagede al-Shabaab for at stå bag.

Gruppen har gennemført mange lignende angreb i Mogadishu.

ANNONSE
Donationer til document.dk motas med tak :-)