Billedet: Hillary hilser på Harry Weinstein ved Times galla for verdens 100 mest indflydelsesrige mennesker. De to var selvskrevne og gæt, hvordan der føles, on top of the world. I the Jazz i Lincoln Center i New York. 

En ideologi og et ideal kan kun klare en begrænset mængde hykleri, dobbeltmoral og svineri før de kollapser. Der er ting vi forstår bedre idag end vi gjorde i 1990´erne: Bill Clintons affære med Monica Lewinsky handlede om langte mere end fristelser, som blev for store. Det halve Amerika kunne ikke udstå synet af parret. En præsident som lyver folk lige op i ansigtet mister al respekt. Han spyttede dem i ansigtet.

Men Lewinsky-skandalen var kun toppen af isbjerget. Den var symptomatisk på det liberale Amerikas forfald. Det er, når man ser disse «tilfælde» på rad og række, at man ser de linjer, de beskriver: Dekadence og råddenskab.

Eliot Spitzer var fra en fin familie, gik på Princeton og Harvard, var redaktør for Harvard Law Journal, som Obama også var. Han arbejdede for anklagemyndigheden i New York og blev først District Attorney og knækkede Gambino-familien. Derefter blev han guvernør. For demokraterne. Spitzer var progressiv: foreslog homo-ægteskaber og ville give kærekort til illegale indvandrere! Han var forud for Obama.

Denne mand, som havde alt, faldt for egen hånd. Han havde nogle store pengeoverførsler, som blev opfanget af bankens korruptionsrutiner. FBI blev varslet og Spitzer blev sat under overvågning. Det kom frem, at pengene gik til luksusprostituerede. Spitzer levede et dobbeltliv. På den ene side et familieliv som det sømmer sig for en søn af aristokratiet: Hustruen Silda og tre døtre. På den anden side luksusprostituerede til 1.000 dollars i timen.

Jagten på nydelse. Grådighed, ambitioner og en villighed til at give sig selv alt. Det var ikke enkelttilfælde, men blev symptomatisk for den mest liberale del af USA; Særligt medier og film.

Hollywood og medierne gik ind for Hillary. Europæiske medier fik ikke fat i, at når Trump kaldte hende for «enabler», så var det fordi hun ikke alene tolererede, men ligefrem organiserede, at Bill kunne tage for sig af kvinder. På et tidspunkt bliver det modbydeligt: Beautiful people, kokain, glamour, penge og indflydelse. Alle som ville op og ind, måtte betale prisen. Smukke kvinder vidste, hvad de måtte gøre.

Huma Abedin og Anthony Weiner handler om mere end en cranky sex maniac. De var et symbol på Amerikas forfald.

Nu er det film-mogulen Harry Weinstein som afsløres. Han har forstået at bruge sin position til at lade kvinder forstå, at vejen til roller gik gennem hans krop.

Roger L. Simon, som selv arbejder i Hollywood, siger, at det er noget alle har vidst. Også kvinderne som var med ham på vejen op. Mange af dem var liberale med alle de rigtige meninger om kvinders frigørelse.

From jetting the globe more frequently in private planes than most people go to the supermarket while inveighing against global warming to living in thirty million dollar homes and sending your kids to posh private schools while assailing school choice for the masses to, yes, making movies about sexual assault while assaulting females for decades in the privacy of their offices and swank hotel rooms, Hollywood has done it all!

And indeed it has been this way for decades and everybody who lives and works here knows it.  The casting couch never went away.  It just moved off the studio lot, for the most part, and went underground, sort of.

The casting couch, er en ironisk måde at sige, at vejen til roller gik gennem at gå i seng med Weinstein. Hans appetit var som hos en romersk sybarit og han lagde ikke skjul på det. Når man udadtil fremstår som ultraliberal bliver ordet synonymt med dekadence.

Det liberale USA levde i otte år højt på Obama, og mærkede ikke, at grunden forsvandt under fødderne på dem. De har endnu ikke fattet nederlaget den 8. november. De har ført en nådeløs krig mod præsidenten, men forstår ikke årsagerne til nederlaget. Som historien om Harry Weinstein.

Noget er «forbi».

Disse kvinder vidste, hvad de gik ind til, hvad der gør deres anklager nu lidt johnny-come-lately:

Weinstein — for all the Bill Clinton-like exploitation of power going on — was not drugging these women á la Cosby.  He was waving starring roles and cash.  Many, if not most, bought into the trade.  Years later they want to complain about it and cry «feminism»  or something.  Excuse me, if I’m not impressed.  Hadn’t they ever read a novel by Fitzgerald or Schulberg or at least read an issue of the National Enquirer?

Weinstein var også en trofast bidragyder til demokraterne. Flere kongresrepræsentanter vil nu give de penge tilbage, som han donerede. Det er præcis som i Godfather. Som om de ikke kendte til hans misbrug af kvinder. Alle har altid kendt til sandheden.

Harvey Weinstein professes to believe in liberal causes and donates wads of cash to various Democratic politicians, including, frequently, Madame Pants Suit herself.  Needless to say, the Dems are quickly running to the exits:

Akkurat som under romerriget bliver folk kyniske. De har set så mange korrupte i eliten komme og gå. De ser selvretfærdigheden og grådigheden. Når disse menneskene taler om retfærdighed, kaster de op.

Linda Lovelace skriver i sin selvbiografi om et selskab hjemme hos Hefner, hvor der var bade som hos romerske kejsere, med grotter, hvor man underholdt hinanden. Filmfremvisninger af snuff-movies.

Hefner, porno og Deep Throat: Amerikas forfald har en del at gøre med en «frigørelse» som gjorde dem til slaver af nydelse og et liv uden forpligtelser.

De troede de kunne ødelægge Trump med hans pussy-grab. Men eliten havde selv gjort folket immun over for sex-skandaler og folk så dobbeltmoralen. Trump var for dem småtteri imod Hillary.

Fisken rådner fra hovedet og ned. Det er svært standse prosessen, når den først er begyndt.