Hovederne på bloggen

“Og allermest sigende: Da hun forlod sin første mand, børnenes far, forlod hun også børnene til fordel for et spændende job i København. Først to et halvt år senere blev hun genforenet med dem. Jo, du læste rigtigt: To et halvt år – i et barns liv et helt årti. Det skyldtes datidens boligmangel, forsvarer Lise Nørgaard sig med. Ja, ja. Men man kunne jo også have prioriteret at vente på en bolig sammen med sine børn frem for at lade jobbet splitte familien.”

Katrine Winkel Holm mener bestemt ikke, at der er grund til at hylde de kvinder, der lader andre passe deres børn for selv at realisere egne karrieredrømme. Det er helt forkert at hylde dem, som det i årevis har været tilfældet med Matadors skaber Lise Nørgaard, som i Winkel Holms optik ofrede sine fire børn for at dyrke sig selv og sin egen karriere.

Og at Lise Nørgaards børn vitterlig har følt sig dårligt behandlet af deres mor, kan læses i den seneste biografi om den ikoniske forfatter, der nok en gang hyldes, på trods af de omkostninger hendes valg har haft for de børn hun satte i verden. Og det er ganske typisk, skriver Winkel Holm, at samfundet hylder den selvrealiserende kvinde og straffer hende, der vælger selv at passe og opdrage sine børn.

ANNONSE

Læs Katrine Winkel Holms indlæg her:

 

 

http://jyllands-posten.dk/debat/blogs/katrineholm/ECE9541982/matadors-mor-var-ikke-en-god-mor/

ANNONSE