Nyt

Billede: Alvoren står skrevet i ansigterne på (fra venstre): Stephen Miller, Kellyanne Conway, Steve Bannon, Michael Flynn, Jared Kushner, Reince Priebus. Billedet er taget mandag 13. februar i Det hvide hus. One man down, som på slagmarken. Foto: Carlos Barria/Reuters/Scanpix.

Michael Flynn går af som national sikkerhedsrådgiver. Det er et stort personlig nederlag og en ridse i lakken for præsidenten, som hans fjender har ventet på. De lugter blod.

Medierne fører en uafbrudt og nådeløs krig mod præsidenten og forsøger at ramme ham. De leder efter alle svagheder, hvad enten det er unøjagtigheder, eller det, der er værre er: Selv når præsidentens team forsvarer sig mod pressen, gør medierne det til noget uhørt. Som da Kellyanne Conway gjorde, hvad ethvert anstændig menneske ville gjort: Forsvarer sit afkom. Da Nordstrom trak Ivankas kollektion fra sine butikker, forsvarede Conway hende. Medierne hylede op.

Nu er det Flynn, der måtte bide i græsset. Han havde en samtale med den russiske ambassadør 29 december på et tidspunkt, hvor Flynn ikke var tiltrådt. Han skal have begået den fejl at nævne sanktionerne over for ambassadøren. Dermed overskred han sin fuldmagt. Det er kommet frem, fordi samtalen blev aflyttet. Nogen indenfra har lækket samtalen og dermed blev Flynn en belastning. Vicepresident Pence havde tidligere taget Flynns ord for gode varer og sagt god for ham.

ANNONSE

Lækagen fortæller, at Trump har fjender indadtil i efterretningsapparatet. Han kan ikke regne med dets loyalitet. Hvad han nu gør, vil blive bestemmende for fremtiden. Systemet vil forsøge at presse ham til at danse efter deres pibe. Men de har vist deres kort lidt for tydeligt. Trump husker efterretningsrapporten før indsættelsen og bagvaskelses-rapporten. Han ved godt hvad han er oppe imod.

Men stærke kræfter ønsker en normalisering. De tre første uger har været som en hvirvelvind. Ikke alle ønsker eller tåler at leve i en kontinuerlig storm.

Trump har erklæret Washington krig. Hvis han bakker ud, vil han tabe både momentum og opslutning.

Udnævnelsen af Flynns efterfølger vil give et fingerpeg om, hvad han vælger.

ANNONSE