Klare pointer i en fin kronik af Jesper Holm Frederiksen og Casper Stefani i Critique – Nationalpopulismens svigt.

“Dansk Folkepartis Ungdom (DFU) har for ikke så længe siden fået en ny formand, Lucas Hultgren. Den nye formand optrådte i Dagbladet Politiken i oktober måned 2015 i en portrætartikel, hvor han priser at ungdommen atter igen kan og tør udvise kærlighed til fædrelandet. Det er en observation og en glæde, vi deler med ham. Sagen er imidlertid blot den, at den gode DFU-formand hjertens gerne vil have DFU til at fremstå som de eneste og sande forsvarere af ægte fædrelandskærlighed, og han erklærer sågar i samme omgang, at han betragter sig selv som konservativ, rent ideologisk.

Dansk Folkeparti kunne for ikke så længe siden fejre dets 20 års-jubilæum. Det må være en passende anledning til ikke blot at anerkende, hvor stor indflydelse partiet har haft i dansk politik i de 20 år, men faktisk også udvise taknemmelighed. Det må være rimeligt at erkende, at DF bør tilegnes en betydelig del af æren for, at Danmark i dag ikke har et debatklima som i det politisk korrekte Sverige. Vi kan tale frit. Dansk Folkeparti har i et vist omfang i lange perioder været det eneste parti, der har forstået og anerkendt, at Danmark er en suveræn nation, det er nødvendigt at forsvare. Dette er kommet til udtryk i partiets konsekvente skepsis overfor EU og partiets ihærdige modstand mod overdreven masseindvandring

Hvad den relativt nyvalgte DFU-formand imidlertid glemmer – eller bevidst overser – er, hvordan DF i samtlige af sine leveår har medvirket til fædrelandets fordærv på en anden scene: velfærdsstaten. Den socialdemokratiske velfærdsstat er en faktor, der vil ødelægge Danmark og det danske folk i samme omfang som EU vil fratage os vor suverænitet og ret til selvbestemmelse, og i samme omfang som masseindvandring ligeledes kan ødelægge det Danmark, vi holder af.”