Nyt
Thomas Vinterberg på Berlinale-pressemøde: “Jeg skammer mig meget over at være dansker.”
Filminstruktør Thomas Vinterberg er opvokset i et københavnsk kollektiv i 70’erne, og Kollektivet er delvis baseret på egne erfaringer. Som Bent Blüdnikow noterer i sin anmeldelse, så er tidens venstreradikalisme bekvemt skrevet ud af historien.
At den prisvindende filminstruktør også har taget ideologisk skade af et voksenliv på offentlig støtte, fremgår klart af dagens Berlinale-pressemøde. “I’am very shameful to be a dane”, lød det, hvorefter kulturjournalisterne klappede.
Berlingske har historien – Thomas Vinterberg til Berlinalen: ‘Jeg skammer mig over det politiske liv i Danmark’
“Da en tysk journalist spurgte ind til instruktørens tidligere kommentar om nutidens ensomhed, benyttede Thomas Vinterberg til at aflevere et politisk budskab med adresse til Danmarks ledere.
– … Det er skamfuldt at være vidne til det politiske liv i mit land, og hvis der er noget man også gerne må tage med sig fra denne film, så håber jeg at den kan inspirere mennesker til at blive bedre til at dele og ikke ydmyge andre mennesker, sagde Thomas Vinterberg, hvilket afstedkom pressekonferencens første klapsalve. …
– Jeg mente ikke, at jeg skammer mig over at være dansk, men jeg skammer mig over det danske ansigt udadtil, og jeg skammer mig over den skræmmekampagne, der er blevet ført i udlandet. Den politik der bliver ført er uværdig overfor de mennesker, man tager imod, og dem man nu ikke tager imod. … jeg kan se et land der lukker sig frygtsomt…”
9 svar til “Thomas Vinterberg på Berlinale-pressemøde: “Jeg skammer mig meget over at være dansker.””
Mest læst
Feltmadras.
Jeg troede, at han var på den fløj, der mente, at det at være dansk var en socialkonstruktion. Det er han så ikke men en venstrenationalist, der mener, at det danske civilsamfunds værdier skal gælde i hele verden og folk har ret til, at komme her indtil det sker.
Hvordan kan landet lukke sig frygtsomt når vi har masseindvandring..?
Knep dig selv Vinterberg. Du har lavet kun lavet en enkelt film der rent faktisk spillede mere ind end den kostede – du er kun mangemillionær takket være de mange penge danskerne (som du nu spytter på) har været tvunget til at bidrage med igennem licens og skatter til dine ellers generelt uprofitable film.
Du og dine nærmeste fortjener at blive noget så voldsomt “kulturberiget”.
Boykot alle de Danske film, som fjolser som ham laver eller er med i, det gør jeg selv, så stort set alle nye eller nyere Danske film, vil aldrig blive vist på mit tv… Han, og hovedparten af hans ligesindede, befinder sig yderst på venstrefløjen, og de lever fedt, af de penge, som i kulturens hellige navn, bliver tvangsinddrevet fra de Danske skatteydere.
De samme personer, som Vinterberg skammer sig over at være landsmænd med..
Tager han, og alle de andre med samme mening som ham, så konsekvensen af deres holdninger ? NEVER, de kan ikke og vil heller ikke, undvære tvangsmidlerne, for de kan nemlig intet, der elles kunne brødføde dem…
Denne kommentar blev blokeret af Berlingskes spamfilter.
Det vrimler med kunstnere, som skammer sig over at være danskere. Blandt de kendteste var først Sofie Gråbøl og nu Thomas Vinterberg. Fælles for de to er, at de voksede op i venstreorienterede kollektiver, og at de blev født i eller efter det år (Gråbøl i 1968, Vinterberg i 1969), hvor den ”bevidste” ungdom blev opflammet af enten marxisme-leninismen eller af maoismen og mente, at den proletariske revolution i Danmark kunne udgå fra netop deres kollektiv. Der er tilsyneladende flydt en del forkvaklet ideologi ind med modermælken.
Siden den specifikke modermælk flød, er der løbet en del vand under broen, og de ”bevidste” kunstnere med venstreorienteret opvækst orienterer nu ikke længere deres solidaritet mod det undertrykte proletariat, men mod de undertrykte muslimer, hvis ret til at tage ophold i Europa i takt med at den ene efter den anden af deres ”failed states” kastets ud i borgerkrige, hvor de nævnte muslimer tager ældgamle traditioner med at rive hovederne af hinanden op som følge af forskellige holdninger til ”profetens ” succession, nu er blevet en venstreorienteret hjertesag. Og tager de europæiske lande ikke imod muslimer uden forbehold og restriktioner, så bliver mange kunstnere i de pågældende lande ramt på deres hjertesag: De græmmes og skammer sig inderligt over deres nationalitet.
Tidens svar på utilfredshed med det land og den kultur, hvori man er vokset op, er åbenbart migration. Og jeg vil opfordre såvel Vinterberg som Gråbøl til at tage konsekvensen af deres græmmelse og emigrere. De har begge internationale professioner, så det vil ikke falde dem vanskeligt at fortsætte deres karrierer uden for Danmark.
I 1989 faldt et af de folkedemokratier, som datidens venstreorienterede havde rettet deres forhåbninger mod: Den Tyske Demokratiske Republik, DDR. Den bevidstgjorte venstreorienterede ungdoms holdningerne til DDR var ganske vist noget ambivalente. Man havde på den ene side den grimme ”mur”, som man måtte forsvare som en eksistensbetingelse for DDR; på den anden side havde man den mest vellykkede ”realeksisterende socialisme”. Ikke desto mindre forsvandt DDR, og bagefter kunne de venstreorienterede sidde og græde over tabet af verdens bedste børnehaver – en vurdering, som datidens børnehavebørn dog senere har sat spørgsmålstegn ved.
I tiden op til opløsningen oplevede også DDR, at en stor del at dets borgere var utilfredse med deres livsvilkår – på trods af at DDR-borgerne levede i et folkedemokrati -, og mange af disse valgte at emigrere. Denne emigration blev kommenteret af den yderst kompetente sanggruppe ”Oktoberklub”, som i øvrigt blot kolporterede et udsagn af Erich Honecker, formand for statsrådet og generalsekretær for Det Socialistiske Enhedsparti, i sangen ”Wenn Leute unser Land verlassen” (Når mennesker forlader vort land). I forlængelse af min opfordring til Vinterberg og Gråbøl om at tage konsekvensen af deres græmmelse og forlade landet, vil jeg gerne forsøge at formidle en oversættelse af sidste strofe i Oktoberklubs rørerende sang:
Hvad skal vi med sådanne mennesker,
Det er godt, at man lader dem rejse,
For den, der således forlader sin hjemstavn,
Kan intet land betyde noget.
Sådan var det, og sådan vil det længe fortsat være,
Det ændrer ikke på verdens gang.
Landet kan også leve uden dem,
Vi tager deres arbejde op.
Og lad mig sluttelig citere fra en af Vinterbergs kolleger, som gudskelov altid vil overstråle ham: Ingmar Bergman. I ”Skammen”, der også havde premiere i det markante år 1968, udtrykker Jacobi (Gunnar Bjørnstrand) sin foragt over for den vege musiker Jan Rosenberg (Max von Sydow): ”Kunstens hellige frihed, kunstens hellige slaphed”:
[…] slags kulturprimadonnaernes topmøde om de skelsættende begivenheder oppe i Hafiabad, læs f.eks. her, her og […]
… så
håber jeg at den kan inspirere mennesker til at blive bedre til at dele
og ikke ydmyge andre mennesker, sagde Thomas Vinterberg, hvilket
afstedkom pressekonferencens første klapsalve. …
—————————————————————————————————————————————————————
Du kan jo starte med at donere 2-300.000 kr af egen lomme til flygtningene, Vinterberg – nå ikke?
De skammer sig over at være danskere men skammer sig ikke over at leve af den hvide, kristne, hetereoseksuelle danske mands skattebetalinger…. FØJ!
Tag til et hvilket som helst muslimsk land Thomas og se hvor meget statsstøtte du får. Og pas på hænderne…. og ceremonierne om fredagen efter bønnen…. krumsablerne er ikke filmrekvisitter