Nyt



Ulrik Haagerup har været chef for DR’s nyhedsredaktioner siden 2007, og må om nogen siges at tilhøre den absolutte top i dansk journalistik. I 2008 lancerede han nyhedskonceptet ‘konstruktive nyheder’, der i dag er en integreret del af 19-Nyhederne på TV2.

Ulrik Haagerup har tidligere siddet i bestyrelsen for Danmarks Journalisthøjskole, hvor professor Frands Mortensen i 1974 var lektor. Her udgav han antologien ‘Ikke et ord om ytringsfrihed’, om hvordan socialistiske journalister kunne modvirke normalitetspresset fra det borgerlig samfund, og få socialistiske vinkler frem.

“Journalistikken skal være helt konkret og altså ikke bestå af lange analyser eller af agitation, slagord og paroler. Meningen er, at journalisten ud fra en socialistisk grundholdning gennem sine artikler helt konkret dokumenterer de centrale menneske-fjendske og fornuftsstridige sider af det kapitalistiske samfund.

… Det, journalisten altså gør, er med andre ord at levere dokumentation for, at kapitalismen som samfunds-system bør bekæmpes. (‘Ikke et ord om ytringsfrihed’, Modtryk, 1974, s. 193)

Erstat socialisme med multikulturalisme, og vi har Haagerups ‘konstruktive nyheder’. Med succeshistorier skal en ny virkelighed skabes. Med konstruktive nyheder skal det multikulturelle samfund forsvares.

ANNONSE

Sidste uge var Ulrik Haagerup og TV-avisens Eva Schulsinger i London for at tale med BBC omkring ‘constructive news’. Fra Journalisten – BBC skal lære af DR – indfører konstruktive nyheder.

“Konstruktiv journalistik, hvor medier forsøger at inspirere til at finde løsninger på problemer og ikke kun fokuserer på samfundets fejl, vinder større og større indpas i dansk og international journalistik. … Nu er BBC hoppet med på den konstruktive vogn. Således vil den engelske nyhedsmastodont i dag fortælle medarbejderne, at konstruktive nyheder bliver en del af den nye nyhedsstrategi. …

Hun fortæller, at de vil vise eksempler på, hvordan DR ofte begynder en historie, der indeholder et problem, fra morgenstunden i de store radioaviser, for derefter at følge op med forskellige vinkler hen over dagen på flere platforme for til sidst at ende med at vise et indslag, der peger på en løsning på problemet i TV Avisen om aftenen.”

For 40 år siden ville verdensreddende journalister bekæmpe den kapitalistiske virkelighed med socialistiske vinkler. I dag sidder samme solidt på magten, og så går det det naturligvis ikke med traditionelle væsentlighedskriterier. Det system der skulle bekæmpes, skal i dag forsvares. Medierne har ‘et ansvar’, forklarer Haagerup…

ANNONSE


  • Mike E

    “Public Service” har skadet den fri information og demokratiet mere end noget andet i Europa. Socialisterne i Europa vidste hvad de gjorde når de fik banket monopol-TV på plads. Hele det politiske landskab i Europa er skubbet langt hen over på venstrefløjen.