Nyt

Jeg har ikke helt forstået pointen i at blokere en grænseovergang for at bekæmpe grænsekontrol, men det var ikke desto mindre hvad ‘Welcome to Denmark’ gjorde i går. Talskvinderne for gruppen i tirsdagens Go’ Morgen Danmark (TV2), var to studerende, Iben Katrine Alminde og Line Søgaard. De blev betegnet som aktivister, der ikke bare hjalp flygtninge, men også blandede sig i den politiske debat. Det fremgik ikke af indslaget, men vi har at gøre med to venstreradikale, næsten skåret efter en skabelon

Den veltalende Line Søgaard med den diskrete næsepiercing, kalder sig ‘lebanesefirechild’ på Facebook, hvor hun i øvrigt præsenterer sig som radikal feminist. Hun har en fortid i Greenpeace, og læser nu til journalist. Iben Katrine Alminde er aktiv i Socialistisk Ungdomsfront (SUF Mariagerfjord) og netop startet på Roskilde Universitetscenter. Sidste år talte hun for Hobro for Mangfoldighed.

Hvis medierne skal give taletid til den yderste venstrefløjs mediestunts, så burde de selvfølgelig deklareres med ideologisk ophav. At målet ikke bare er at ophæve grænsekontrollen, men at smadre den borgerlige nationalstat med en overdosis grænseløs socialisme. Nøjagtig som Iben Katrines revolutionære kampfælle Calle Vangstrup, tidligere omtalt her på siden.

ANNONSE

Når ‘Welcome to Denmark’ henviser til fælles-europæiske løsninger, kunne journalister passende spørge ind til deres EU-holdning. Mon ikke de som SUF mener at EU er ‘kapitalismens værktøj’, en neo-liberalistisk struktur, der står i vejen for et ‘solidarisk socialistisk samfundsorden’. De nævnte behovet for solidaritet, men ikke socialisme. Det forstår man godt, for så ville korthuset krakelere. Indslaget kan ses på TV2 Play.

“Vi vil gerne vise, at vi ikke synes, at grænsekontrol er en løsning på den situation, vi står i i Europa. Vi vil gerne vise, at der skal europæiske løsninger til.” (Line Søgaard, ‘Welcome to Denmark’, Ritzaus Bureau, 9. januar 2016)

“Vi synes problemet er grænsekontrol generelt, og vi kunne godt tænke os, at man prøvede at udvise solidaritet og indgik i nogle europæiske løsninger og fordelte flygtninge på en solidarisk måde landene imellem.” (Line Søgaard, ‘Welcome to Denmark’, DR Nyheder, 9. januar 2016)

Foto: 'Welcome to Denmark', collage, 2016

Foto: ‘Welcome to Denmark’, collage, 2016

ANNONSE