Kort

Ishøj-borgmester Per Madsen (S) var efter 1976-artiklen at dømme en del af problemet, men alligevel en fin faktamættet artikel af Tom Jensen på Berlingske.dk – Ishøj 1976 revisited.

“I den skoldhede sommer 1976 er Berlingske Tidendes journalist Annelise Bistrup på reportage i Ishøj, og hun indleder sin artikel i avisen 1. august sådan her:

‘I Ishøj har de et særligt ord for udlændinge. De kalder dem ‘krakkamutter’. Det var det, grønlænderne kaldte de danske søfolk, der stjal ‘landets døtre’ og gik til fjelds med dem. Og i Ishøj er det heller ikke venligt ment. Ikke fordi man principielt har noget imod udlændinge, man har bare noget imod ‘for mange udlændinge”.

Annelise Bistrup gør op – i selskab med daværende borgmester Per Madsen – at 1419 af Ishøj Kommunes 17150 indbyggere nu er udlændinge. Og ‘det er ved at være for mange, mener borgmester Per Madsen’. …

Hvis man vil forstå, hvorfor debatten om asyl- og indvandring har fyldt så meget i Danmark gennem de seneste mange år, da skal man blot læse Annelise Bistrups reportage fra Ishøj til ende. Og derefter slå efter i statistikkerne.

For den virkelighed i Ishøj, der i 1976, for blot 40 år siden, var en eksotisk ekstremitet, man sendte stjernereportere afsted for at give de undrende læsere et stjålent indblik i, er i dag gennemsnitsdansk normalitet.

Hvor der i Ishøj i 1976 samlet set var 8,2 procent udlændinge (journalistisk rundet op til ‘næsten 10 procent’ i reportagen), er der i hele befolkningen i 2015 11,6 procent indvandrere og efterkommere. Og 7,5 procent alene fra ikke-vestlige lande.

Hvad Ishøj var i 1976, er Danmark i 2015.”

ANNONSE

Ét svar til “Tom Jensen: “Hvad Ishøj var i 1976, er Danmark i 2015.””

  1. […] Tom Jensen forleden pointerede: “Hvad Ishøj var i 1976, er Danmark i 2015”. Hvis Ishøj er den […]