Nyt

Morgan Johansson. Foto: Frankie Fouganthin / Wikimedia Commons.

Bor svenske socialdemokrater på samme planet som danske og norske?

Spørgsmålet melder sig efter den svenske justitsminister Morgan Johanssons (S) reaktion på et udspil fra Moderaterna (M) og Sverigedemokraterna (SD) om at Sverige bør undersøge kriminaliteten blandt indvandrere og deres efterkommere, sådan som SSB har gjort i Norge.

Sveriges Television (SVT) skriver:

En stor undersøgelse i Norge viser at kriminaliteten blandt indvandrere og deres børn er højere end blandt den øvrige del af befolkningen. I Sverige foretog det Kriminalitetsforebyggende Råd en lignende undersøgelse i 2005.

Men Sveriges justitsminister ønsker sig ikke opdaterede tal:

– Her er det politik man bedriver. Jeg synes det er en giftig retorik hele tiden at udpege nogle andre som ansvarig, siger justitsminister Morgan Johansson (S).

Mens vort naboland i øst døjer voldsomt med den importerede kriminalitet, ønsker den ansvarlige minister ikke at skaffe sig mere information om den. Hvis man ikke vil stikke hovedet i busken, bedriver man «giftig retorik».

Afstanden til de danske socialdemokraters leder Mette Frederiksen kan vanskelig blive større. Også i Norge indser Arbejderpartiet modstræbende, at indvandringen har sine problematiske sider.

Dersom de to søsterpartier på hver sin side af Skagerrak ved deres beslutninger viser, at dette er mere end bare ord, kan de lykkes med at genoprette en vis troværdighed, og undgå den nedtur som deres kolleger på Kontinentet er inde i.

ANNONSE

I Sverige er der længere til sådanne erkendelser. Svenskerne går til rigsdagsvalg til september. Der er al grund til at tro, at de vil lade Socialdemokraterne holde det norske Arbeiderpartiet med selskab under tredive procent grænsen. Måske ønsker Morgan Johansson egentlig slet ikke at vinde valget?

ANNONSE

Mest læst

Donald Trump er manden

Bidens store bagslag