– Konsekvensen af ​​venstrefløjens politik er, at familien bliver mere og mere overflødig. Når livskriser sker, er staten til ringe hjælp, siger Ingrid Hovland.

Kristelig Folkepartis ungdoms leder ,Ingrid Hovland, vakte stærke reaktioner mandag morgen, da hun kaldte det “en syg kultur” i avisen VG, at 84 procent af norske etårige går i børnehave. Hun sagde også, at hun selv aldrig ville sende en etårig i børnehave.

Arbejderpartiet ungdoms leder, Gaute Skjervø (30), der selv er far til en etårig, svarede, at det er “en gave fra himlen for KrFU-lederen, at den frihed, hun beder om, er blevet muliggjort af Arbeiderpartiet”, og takkede Vorherre for, at “dette er familiernes valg, og ikke KrFs”.

Børnehaveforliget blev vedtaget i 2003 af de tre partier ; SV, Ap og FrP.

Nu svarer Hovland ved at skærpe sin argumentation.

Udliciter pleje til staten

I et opslag på Facebook mandag morgen, skriver KrFU-lederen, at Norge topper statistikken for både etårige i børnehaver og ældre på institutioner.

“Familien er det vigtigste fællesskab, vi har. Jeg er bekymret over, at vi i højere grad har tilladt institutioner at påtage sig den rolle. Vi er i gang med at udlicitere den pleje, som familien selv tog sig af tidligere, til den offentlige sektor og staten.”

Hun understreger, at hun mener, at både børnehaver og plejehjem er vigtige institutioner, men advarer mod, at de fortrænger familien som det primære fællesskab.

“Konsekvensen af ​​venstrefløjen og Arbeiderpartiets politik er, at familien bliver mere og mere overflødig. Men det er en meget kortsigtet idé. Når livskriser opstår, er staten til ringe hjælp.”

Skitserer konkrete forslag

I sit indlæg refererer Hovland til KrF og KrFU’s forslag om lønkompensation til forældre til små børn. Forslaget betyder, at forældre med børn under tre år, skal kunne modtage økonomisk støtte til at arbejde 80 procent af deres tid.

“Det er et vigtigt incitament, der kan gøre det muligt at have kortere dage, eller en dag mindre i børnehaven.”

Hovland afviser, at sagen handler om, at hun ønsker at tvinge familier til at træffe et specifikt valg.

“Selvfølgelig mener jeg, at forældre selv skal kunne bestemme dette, og der findes mange gode børnehaver derude. Jeg synes bare, at vi som samfund skal stoppe op, og spørge os selv, om det er en statistik, vi er stolte af?”

Hun peger også fingre ad det, hun beskriver som ideologisk pres fra venstrefløjen:

“Venstrefløjen har været god til at moralisere over for børnefamilier, og har fremmet et budskab om, at det er det rigtige at få et job så tidligt som muligt.”

Mødes med både forskning og raseri

I VG-interviewet blev Hovland imødegået af professor emerita, May Britt Drugli, ved NTNU. Drugli påpegede, at der ikke er dokumentation for, at det er skadeligt for etårige at være i børnehave, og at ifølge forskning har de fleste børn gavn af det. fra at starte i børnehaveklasse før treårsalderen – især børn fra familier med lav socioøkonomisk status.

Drugli advarede også mod at gå for vidt:

– Hvis man skræmmer forældre væk, der burde have haft deres børn i børnehaveklasse, kan det hæmme de pågældende børns udvikling. Det er et stort ansvar at tage, siger hun.

I sin VG-udtalelse henviser Hovland til norsk forskning om stressniveauer blandt de yngste i børnehaveklasse, samt en øget risiko for, at børn bliver “ængstelige og tilbagetrukne”.

Drugli er en af ​​forfatterne til en undersøgelse fra 2018, der viste forhøjede stressniveauer i børnehaveklassen – især for de yngste og dem med lange dage. Hun skrev selv i Kunnskap om barn: “Der er dog ingen undersøgelser, der har undersøgt, om stress i børnehaveklassen har negative effekter på lang sigt. Vi ved det simpelthen ikke.”

Det største langtidsstudie er fra NICHD i USA, som fulgte børn, der var i dagpleje i mere end 30 timer om ugen fra det første leveår. De fulgte børnene fra fødsel til 15-årsalderen.

• 26 procent af børn med mere end 45 timer om ugen i børnehave udviklede alvorlige adfærdsproblemer, da de startede i skole. For børn med mindre end 10 timer om ugen var tallet 10 procent.
• Effekten forblev statistisk signifikant, selv når man kontrollerede for børnehaveklassen, moderens følsomhed og socioøkonomiske status.
• Adfærdsproblemerne bestod af aggression, ulydighed og vanskeligheder med at omgås andre.

Der er etableret forskning, der viser, at langvarigt forhøjet kortisol hos små børn, også kaldet “toksisk stress”, kan være forbundet med dårligere immunforsvar, psykiske problemer og dårligere stresstolerance senere i livet.

Anden runde

Hovland er ikke fremmed i mediernes søgelys. KrFU-lederen tiltrak sig national opmærksomhed sidste efterår, efter at hun i podcasten ,Brutalt ærlig, sagde, at kvinder, der bliver gravide efter voldtægt, bør bære barnet til termin. Den udtalelse udløste en underskriftsindsamling, ledet af Anine Olsen på den yderste venstrefløj, med over 40.000 underskrifter, der krævede, at hun trak sig som leder af KrFU.

Ungdomspartiet syntes ikke at være væsentligt påvirket af underskriftsindsamlingen.

Hovland modsatte sig, og i december blev hun kåret til årets “emne” af onlineavisen Subjekt – med den begrundelse, at hun “modstod på en eksemplarisk måde” og “forsvarede sine konservative abort synspunkter”.

I april i år foreslog hun at fjerne 1. maj som en helligdag.

Kjøp «Den grønne guden» av Giulio Meotti her!