Vehicles drive past a billboard with graphic showing Strait of Hormuz and sewn lips of U.S. President Donald Trump in a square in downtown Tehran, Iran, Saturday, May 2, 2026. (AP Photo/Vahid Salemi)
Ifølge den amerikanske regering er det iranske shia-styre på hælene. USA og Israel har elimineret næsten hele fanatikernes offensive kapacitet. Der er lidt tilbage, men foreløbigt afholder Trump sig fra at fjerne den. Hvorfor?
Trump truer næsten dagligt med at lade helvede regne ned over Iran, hvis de muhamedanske galninge ikke gør, som han forlanger. Det lader vente på sig, og for hver dag bliver bødlerne i Teheran mere overbeviste om, at de kan overleve alt, hvad amerikanerne smider i hovedet på dem. Som følge af USA’s blokade af Hormuz er Irans økonomi på sammenbruddets rand. Landets GDP er sunket med 40 pct på få måneder og valutaen er værdiløs. Sult og nød står for døren, men det er de islamiske magthavere ligeglade med, så længe de har våben til at kunne meje deres modstandere ned.
Muhameds mænd i Teheran må snart komme til fornuft og opgive deres missil- og atomvåbenpogran, lyder det fra amerikanske kommentatorer. De glemmer, at Irans økonomi og befolkningens ve og vel er dem aldeles ligegyldige. Så længe de kan holde sig ved magten, må alt gerne brase sammen omkring dem. Kaos er faktisk deres levebrød og inderste religiøse ønske.
Det er heller ikke befordrende for Trumps forklaring om at have nedkæmpet Revolutionsgarden, at den stadig kan angribe skibe i Hormuz-strædet. Han erklærede i søndags, at han nu ville begynde at eskortere skibe, der er strandet vest for strædet.
Hvorfor skulle det være nødvendigt, hvis bøddelstyrets militær er nedkæmpet?
Hvis man støtter den israelsk-amerikanske indsats for at befri verden for islamo-fascistiske atomvåben, har man krav på at få en redelig og sandfærdig beretning om krigens gang. Og hvis Trump ikke vil give en sådan, gør han bedst i at tie, hvis han ikke vil åbne sig for kritik og så mismod blandt sine tilhængere.