Leif Arne Stople 
Selvom jeg blot er en jævn, pensioneret olie arbejder, der aldrig har gjort sig umage med at tage en kandidatgrad, tillader jeg mig at give min mening til kende om den nuværende situation.
Jeg vil især gerne fremhæve lighederne mellem det, der sker i dag, og det, der overgik jøderne i fortiden.
Når det gælder opfordringerne til handelsboykot af Israel, kommer jeg til at tænke på tyske butiksvinduer i 1930’erne, hvorpå der stod “Kauft nicht bei Juden” (Køb ikke hos jøder).
Hvad angår kravene om at udelukke Israel fra sports- og kulturbegivenheder, ser jeg tyske plakater fra 1930’erne for mig med påskriften “Juden sind hier unerwünscht” (Jøder er uønskede her).
Angående Israels militære operationer i Gaza og Libanon vil jeg gerne henlede opmærksomheden på lighederne med de allieredes krigsførelse mod den tyske (og japanske) civilbefolkning under Anden Verdenskrig. Første Verdenskrig sluttede med en fredsaftale, der tillod Tyskland at bestå som stat, og hvor fjendtlighederne ikke påførte den tyske civilbefolkning massive lidelser. Resultatet var et tysk folk, der kogte af raseri og var fast besluttet på at genvinde fordums storhed og hævne nederlaget. Myten om, at Tyskland var blevet forrådt af jøderne, vandt indpas; det banede vejen for, at Hitler og nazismen kunne gribe magten (det fulde navn NSDAP – Nationalsocialistiske Tyske Arbejderparti – lyder jo ikke ligefrem som noget fra den yderste højrefløj, vel?), og lagde grunden til Anden Verdenskrig.
Tyskland indledte masse bombardementer af civile mål, og de allierede svarede igen med samme mønt. Da de amerikanske ressourcer først blev tilgængelige, intensiveredes bombardementerne af Tyskland voldsomt, hvilket kostede den tyske civilbefolkning store tab. I 1943-44 sendte Tyskland fredsfølere til de allierede, angiveligt via Heinrich Himmler. De allierede havde dermed mulighed for at afslutte krigen et år tidligere og dermed skåne tusindvis – måske millioner – af menneskeliv. Prisen ville imidlertid have været, at Tyskland og nazismen overlevede. Inden for få år ville der have været risiko for at stå over for et genoprustet Tyskland – et Tyskland i besiddelse af atomvåben og verdens mest avancerede raketteknologi. Et Tyskland, der tørstede efter hævn. En gentagelse af Første Verdenskrig.
Tilbuddet blev afvist; man insisterede på en betingelsesløs tysk kapitulation, og bombardementerne af tyske (og japanske) civile mål fortsatte.
Det var en brutal, men klog beslutning. Tyskland og Japan har nu været fredelige nationer i over 80 år.
Israel står over for det samme dilemma i Gaza og Libanon. Hamas og Hizbollah har til hensigt at udslette Israel. De betragter Barth Eides meget omtalte tostatsløsning med foragt. De agter at udnytte enhver fremtidig fredsperiode til at opruste til en ny krig mod Israel. Israel gør derfor det samme, som de allierede gjorde under Anden Verdenskrig: kræver total kapitulation og etablering af et fredeligt civilt styre. De bomber civile områder – præcis som de allierede gjorde mod Tyskland – når det er nødvendigt. Den eneste forskel er, at Israel udsender korte advarsler om, hvor de agter at bombe, for at minimere civile tab. Det gjorde de allierede ikke under Anden Verdenskrig.
Efter min mening har Israel lige så få valgmuligheder, som de allierede havde dengang.
Dette rejser et interessant spørgsmål:
Vi hylder bombefly besætningerne og handelsflådens søfolk fra Anden Verdenskrig som helte, men vi fordømmer det israelske militær som krigsforbrydere, fordi de gør præcis de samme ting, som vi og vores allierede gjorde. Hvis ikke det er et udtryk for antisemitisme, så ved jeg ikke, hvilken form for bevis der skulle til.
Verden må nu indse, at den tid, hvor jøder gik ind i gaskamre og lod sig udrydde uden modstand, er forbi. De vil nu forsvare deres liv med alle tilgængelige midler – herunder atomvåben, om nødvendigt. Det er det, konflikten handler om: palæstinensere, der vil have “deres” land tilbage, over for jøder, der ønsker at leve videre. Og i baggrunden står det kristne Europa – som myrdede 6 millioner jøder under Anden Verdenskrig, og som nu synes opsat på at dræbe flere.
Til sidst vil jeg gerne komme med en undskyldning til vores politisk korrekte norske elite for mine ukorrekte og bramfrie udtalelser.
