

Grundfjeldet uden for Skåne og Gotland i det sydlige Sverige kan lagre flere hundrede millioner tons kuldioxid (CO2). Det konkluderer Sveriges Geologiska Undersökning (SGU) i en undersøgelse, som SVT har rapporteret om. Men lagring kan tage tid. Foruden yderligere undersøgelser kræves der enorme investeringer.
»Det er omkostningerne, der kommer til at afgøre det,« siger ekspert Robert Höglund.
SGU udpeger nu to områder som særligt egnede. Det ene er et område sydøst for Gotland og det andet syd for Skåne. De to områder kan teoretisk set lagre 300-400 millioner tons over 30 år. En sandsynlig kapacitet anslås til omkring fem millioner tons om året, hvilket også var målet med undersøgelsen.
“Vi synes, det ser meget lovende ud. Og der er absolut ikke noget mærkeligt i at binde kuldioxid i grundfjeldet,” siger Sofie Lindström, projektleder på SGU for den undersøgelse, der nu skal overdrages til regeringen.
I begge områder inden for den svenske økonomiske zone har SGU fundet egnet grundfjeld til lagring af kuldioxid. Det gælder også på land i Skåne, men ifølge den nuværende lovgivning er det kun tilladt at lagre til havs.
Kuldioxiden vil blive pumpet i flydende form under højt tryk ned i vandfyldte sandstenslag på ca. 1250 meters dybde, hvor den efter mange år vil blive omdannet til mineraler.
»På den dybde fylder det 300 gange mindre end ved overfladen, så man kan lagre store mængder kuldioxid,« siger Sofie Lindström.
SGU har boret sig ned i de sandstenslag, der strækker sig under land, og undersøgt havbunden med lydbølger, seismik. Det viser porøse lag af den rette type til lagring, og at der oven på disse er tætte lag, som forhindrer kuldioxiden i at sive ud igen.
Ud for Norges kyst ligger i øjeblikket det eneste fungerende lager i Europa, som tager imod kuldioxid fra industrien, det såkaldte Langskip. Danmark er også på vej.
Men hvis der bliver kø, kan svenskerne få brug for deres egne lagre.
»Hvis man ikke vil risikere, at andre lande bygger, kan det være en god idé at begynde at bygge selv«, siger Robert Höglund, der er ekspert i negative emissioner hos analysevirksomheden CDR.fyi.
Sveriges Geologiska Undersökning (SGU) vil nu have flere penge til flere analyser, som forventes at tage tre år. Det vil kræve en investering på flere milliarder i et anlæg.
»Så jeg vil mene, at der går mindst ti år, før man kan forestille sig, at sådan noget er oppe at køre,« siger Sofie Lindström fra SGU.
“Hvis det bliver billigere at lagre uden for Sverige, f.eks. fordi transporten er kortere, så er der en grund til at gøre det der. Men hvis det er billigere at transportere det til Norge, er der ingen grund til at bruge svensk vand,” siger Roberg Höglund.
SVT skriver, at lagring af kuldioxid er en vigtig del af klimapolitikken i både EU og Sverige for at nå klimamålet om nuludledning i 2045.
Det betyder lagring af flere millioner tons om året. Men Sverige har ikke noget fast mål.
EU-kommissionen har sat et mål om at lagre 50 millioner ton inden 2030 og vurderer, at der skal lagres næsten en halv milliard ton i EU inden 2050.
Sveriges samlede udledning af drivhusgasser i 2024 svarede til 47,5 millioner ton kuldioxid.
Helsingborg ved Øresund i det vestlige Skåne vil investere milliarder i at omdanne kuldioxid (CO2) til væske. Dette blev rapporteret af SVT i 2024. Öresundskraft forbereder sig på at investere massivt i CO2-fangst.
Hvor den komprimerede kuldioxid, som udgør 200 millioner liter om året, skal hen, holdes hemmeligt. Men væsken skal transporteres med lastbil, og Helsingborgs havn har meddelt, at den ikke kan tage imod den.
»Planen er at lagre kuldioxiden på ca. 800 meters dybde i grundfjeldet, hvor den med tiden vil størkne,« siger Johan Lundberg, chef for anlægsudvikling hos Öresundskraft.
Hvordan Öresundskraft har tænkt sig at finansiere anlægget til cirka 2 milliarder svenske kroner, de øgede driftsomkostninger og lagringen, er hemmeligt. »Tanken er, at anlægget ikke skal belaste byens økonomi, men finansiere sig selv.«