

Sir Jim Ratcliffe, multimilliardær og medejer af Manchester United, sagde også, at det britiske folk har brug for en leder, “der er parat til at være upopulær”.
Den britiske premierminister, Keir Starmer, har bedt Sir Jim om at undskylde, efter at milliardæren hævdede, at Storbritannien var blevet “koloniseret” af immigranter, skriver The Telegraph.
Sagen har fået stor omtale i flere britiske aviser.
Ratcliffe, der også ejer kemikalie imperiet Ineos, opfordrede landets politikere til at “vise mod” ved, at tackle indvandring, velfærds afhængighed og den svage økonomi, som han sagde “koster for mange penge”.
Han kom med sine kommentarer i et interview med Sky News.
“Man kan ikke have en økonomi med ni millioner mennesker på velfærd, og et enormt antal immigranter, der kommer ind.
Hvis man virkelig vil tackle de enorme problemer med indvandring, hvor folk vælger at leve af velfærd i stedet for at arbejde, for at tjene til livets ophold…, er man nødt til at gøre nogle upopulære ting og vise mod.”
Det var hans næste sætning, der vakte røre.
“Storbritannien er blevet koloniseret af immigranter, ikke sandt?”
Det tog ikke lang tid for Starmer at svare X med velkendte udtalelser.
“Krænkende og forkert. Storbritannien er et stolt, tolerant og mangfoldigt land.
Jim Ratcliffe burde undskylde.”
Krænkende og forkert.
Storbritannien er et stolt, tolerant og mangfoldigt land.
Jim Ratcliffe burde undskylde.https://t.co/7mSnVV33oo
— Keir Starmer (@Keir_Starmer) February 11, 2026
Ratcliffe, der med en personlig formue på over 17 milliarder pund, er en af Storbritanniens rigeste mænd, havde også en mild kritik af premierministeren. Han sagde, at Starmer var nødt til at håndtere de udfordringer, som økonomien står over for.
“Man er nødt til at gøre nogle hårde ting med Storbritannien for at få det tilbage på sporet, for i øjeblikket synes jeg ikke, at økonomien er i en god position.”
Ratcliffe fortsatte med at sige, at han var usikker på, om Starmer havde evnen til at få problemerne under kontrol, da han måske var ‘for venlig’.
Reaktionerne fra andre Labour-politikere var øjeblikkelige. Alex Sobel, Labour-parlamentsmedlem for Leeds Central, sagde:
“At forsøge at stigmatisere immigranter og modtagere af velfærdsbidrag på denne måde, er skammeligt. Disse er skandaløse og provokerende udtalelser fra en forretningsmand der er multimillionær, og tydeligvis ikke har nogen empati for hårdt pressede familier.”
En talsmand for velgørenhedsorganisationen Vis racisme det røde kort tilføjede:
“Sådan sprog afspejler fortællinger, der historisk set er blevet brugt til at stigmatisere immigrant samfund, fremme splittelse og legitimere fjendtlighed over for minoritetsgrupperinger.”
Reform UK-lederen, Nigel Farage, som Ratcliffe har talt positivt om, udtrykker dog sin støtte.
Farage har afvist krav om, at Sir Jim Ratcliffe skulle undskylde for sine påstande om, at Storbritannien er blevet “koloniseret” af immigranter.
“Storbritannien har oplevet en hidtil uset masseindvandring, som har ændret karakteren af mange dele af vores land. Labour forsøger måske at ignorere det, men det vil Reform ikke.”
Ratcliffe var en tidlig tilhænger af Brexit, da det britiske folk ikke havde brug for, at “Bruxelles fortalte dem, hvordan de skulle gøre tingene”. Han håbede også på det tidspunkt, at Brexit ville reducere indvandringen.
Da det modsatte skete, angreb han den konservative regering i 2019. Efter at have opgivet Det Konservative Parti, ligesom mange andre briter, støttede Ratcliffe Labour ved det seneste valg.
“Jeg er sikker på, at Keir vil gøre et rigtig godt stykke arbejde med at lede landet.”
Men Labour får sandsynligvis ikke Ratcliffes stemme næste gang, efter at Starmer har tilladt næsten 70.000 illegale migranter at komme ind i landet i løbet af hans tid i Downing Street, mere end nogen tidligere premierminister. Starmers regering har formået dette på omkring 19 måneder.
Reform UK og Nigel Farage har muligvis fået en ekstra stemme.
Fodboldforbundet vil nu overveje, om kommentarerne fra Manchester Uniteds medejer kan anses for at have bragt spillet i vanry, ifølge The Times.
Dette på trods af Ratcliffes efterfølgende undskyldning for sit “sprogvalg”.
Sir Jim erkendte, at hans kommentarer havde “fornærmet nogle mennesker”, men tilføjede, at det var “vigtigt at rejse spørgsmålet” om immigration.