Sahra Wagenknecht afviser sikkerhedsgarantier for Ukraine. Lederen af BSW-partiet mener, at en sådan garanti er det rene vanvid, som vil føre de europæiske lande i krig med Rusland.

Wagenknecht, som leder det venstreorienterede tyske parti, der er opkaldt efter hende (Bündnis Sahra Wagenknecht – Vernunft und Gerechtigkeit), kritiserer de europæiske regeringer for ikke at have gjort mere for freden i Ukraine for længe siden: »En bedre fred for Ukraine kunne have været opnået for et, to eller tre år siden.«

Men Roderich Kiesewetter fra regeringspartiet CDU understreger på den anden side vigtigheden af »robuste garantier,« skriver Die Welt.

Wagenknecht kom med sine udtalelser om mulige sikkerhedsgarantier i et interview med WELT TV.

»Det vil føre os ind i en krig med Rusland. Det er ren galskab.«

BSW-lederen mener, at en sådan løsning kun vil forstærke Kremls frygt for vestlige militærstyrker, som hun mener udløste den russiske krig mod Ukraine.

»Det, der er vigtigt nu, er, at vi anerkender de faktiske årsager til krigen.«

Da krigen startede, havde Rusland hovedsageligt tre krav: 1) Fuld kontrol over Donbas, 2) Krim og den vigtige flådebase for Sortehavsflåden i Sevastopol skulle sikres, og 3) Kiev skulle vælte, hvad Kreml beskrev som præsident Volodymyr Zelenskijs nazistiske/fascistiske regering.

Kreml droppede ret hurtigt det sidste krav, men Putin og hans regering er ikke villige til at forhandle om de to første krav. USA har trods alt lige sagt, at Ukraine skal opgive hele Donbas for at opnå fred.

Wagenknecht kritiserede også CDU-kansler Friedrich Merz’ forsøg på at bruge indefrosne russiske midler til at finansiere våbenprojekter i Ukraine.

BSW-lederen støtter den amerikanske præsident Donald Trumps 28-punktsplan, som flere EU-lande beskriver som en »russisk ønskeseddel.«

Wagenknecht mener, at ideen om at bruge den russiske centralbanks aktiver er en politisk fejltagelse. Hun hævder, at det »slet ikke ville være noget problem« for Rusland at sagsøge for at få pengene tilbage.

Hvis Rusland vinder sin sag, vil Tyskland hæfte for 200 mia. euro af de tyske skatteyderes penge.

»Det er ren galskab. Merz overtræder også massivt sin embedsed om at beskytte det tyske folk mod skade.«

Sådanne tanker sår tvivl om kansler Friedrich Merz’ fornuft, siger BSW-lederen. Herhjemme nægtede selv arbejderregeringen at stille sig som garant for at konfiskere russiske midler til uddeling i Kiev, til stor skuffelse for lederen af det liberale parti, Guri Melby.

Kiesewetter: EU skal også stille tropper til rådighed

CDU-politikeren Roderich Kiesewetter støtter dog ideen om adgang til russiske aktiver.

»Det er simpelthen ikke nok at indefryse russiske aktiver; det er meget vigtigere at begrænse Rusland,« sagde den pensionerede oberst til WELT TV.

»For eksempel at skyggeflåden ikke længere indsamler penge til Rusland, og at de indefrosne russiske aktiver stilles til rådighed for Ukraine i denne afgørende uge.«

Derfor bør Tyskland stille tyske tropper til rådighed som garant for Ukraine, siger CDU-politikeren.

»Derfor er meget robuste garantier afgørende. Og det betyder ikke mindst, at man skal være parat til at stille tropper til rådighed, overtage luftforsvaret og give Ukraine alle de nødvendige ressourcer.«

Dette omfatter at stille tyske tropper til rådighed for Ukraine. Det omfatter også at give staten mulighed for at ødelægge fabrikker på russisk jord.

»Vi må selv bestemme Europas fremtid. Og Ukraine skal fortsat have fuld tillid til, at landet selv kan beslutte, om det vil være med i NATO og EU.«

Men i Kreml viser Vladimir Putin ikke megen vilje til at rokke sig i den næsten fire år lange konflikt, der blev udløst, da russiske styrker krydsede grænsen til Ukraine i det, Kreml beskriver som »en særlig militær operation.« Siden da har tabstallene på begge sider været skyhøje.

Den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov har gentagne gange understreget, at NATO-medlemskab for Ukraine ville blive betragtet som en krigserklæring, og at NATO-styrker på ukrainsk jord ville blive betragtet som legitime mål.

Selv Kiev siger, at de er villige til at opgive deres drøm om NATO-medlemskab. Men europæiske ledere som Storbritanniens Keir Starmer og Frankrigs Emmanuel Macron synes helt at ignorere dette i deres drømme om at skabe en »koalition af de villige.«

Det er dog svært at se, hvor EU-landene skal finde tropperne til et sådant projekt. Frankrig, Tyskland og Storbritannien – for ikke at nævne Sverige – lider alle under massive problemer på hjemmebane som følge af selvforskyldte og destruktive migrationspolitikker.

Så et kontinent, der enten ikke kan eller ikke vil stille tropper og sikkerhedsgarantier til rådighed for Ukraine, et land, der er så stort, at det næsten er et kontinent i sig selv?

En sådan løsning er helt afhængig af, at USA stiller tropper til rådighed, men Trump synes at være mere optaget af at sikre USA’s interesser på den vestlige halvkugle. Det efterlader et demilitariseret og svækket EU alene med, hvad der synes at være rene fantasier.

Samtidigt foregår der forhandlinger mellem Ukraine og USA i Berlin, og i dag meddelte USA, at 90 procent af spørgsmålene vedrørende Rusland og Ukraine nu er løst.