Præsident Emmanuel Macron vil afsløre en ny national militærtjeneste i et forsøg på at styrke det franske forsvar. Tiltaget kommer en uge efter, at Frankrigs hærchef skabte debat ved at advare om, at landet skal være klar til at »miste sine børn« i en potentiel krig med Rusland. Dette er ifølge France 24.

Macron skal annoncere, at Frankrig genindfører frivillig militærtjeneste i lyset af en voksende trussel fra Rusland og risikoen for, at en ny konflikt bryder ud i Europa.

Næsten tre årtier efter, at Frankrig afskaffede værnepligten, vil statsoverhovedet præsentere ændringen i en tale under et besøg hos en infanteribrigade, der er stationeret i Alperne i det sydøstlige Frankrig, ifølge en embedsmand i præsidentens administration, som bad om ikke at blive nævnt ved navn.

Meddelelsen kommer mere end tre et halvt år efter Ruslands invasion af Ukraine, og Macron og andre franske embedsmænd har advaret om, at Moskva risikerer ikke at stoppe ved Ukraines grænser.

Frankrigs øverste general, forsvarsstabschef Fabien Mandon, vakte forargelse derhjemme i sidste uge ved at advare om, at Frankrig skal være klar til »at miste sine børn«, og tilføjede, at Rusland »forbereder sig på en konfrontation med vores lande inden 2030«.

Macron fortalte tv-stationen RTL, at han ville annoncere en »transformation af den nationale tjeneste til en ny form« på torsdag, men gav ingen yderligere detaljer.

En kilde med kendskab til sagen, som bad om ikke at blive nævnt ved navn, sagde, at planen er, at 2.000 til 3.000 mennesker skal uddannes det første år med det formål at øge antallet af tilmeldte med tiden til 50.000 om året. »Det kommer til at starte langsomt,« sagde kilden.

Denne »nye form for nationaltjeneste« vil være »på frivillig basis«, sagde en embedsmand i præsidentens administration.

En rådgiver for Macron, som også ønskede at være anonym, understregede, at den vil blive lanceret i en tid med budgetbegrænsninger. Implementeringen vil derfor blive »indfaset over tid«, sagde rådgiveren og lovede et ›realistisk‹ projekt, der »tager højde for vores nuværende ressourcer«.

Selvom omkring et dusin stater har en eller anden form for værnepligt, er brugen af militærtjeneste ujævn i hele Europa.

Men Frankrig vil slutte sig til europæiske lande som de baltiske stater Letland og Litauen, som har genindført værnepligten i de senere år, mens andre, som Danmark, har strammet betingelserne.

France 24 skriver, at der i øjeblikket ikke er noget, der tyder på, at militærtjeneste i Frankrig vil blive obligatorisk, som det var tilfældet, før daværende præsident Jacques Chirac afskaffede værnepligten i 1997 som led i reformen af hæren.

Værnepligten ses som en måde at styrke hæren med rekrutter på, men også som en måde at tilvejebringe en stor reserve af potentielle reservister, som kan indkaldes i tilfælde af en fremtidig krig.

De franske væbnede styrker har omkring 200.000 aktive soldater og 47.000 reservister, et tal, der forventes at stige til henholdsvis 210.000 og 80.000 i 2030.

General Mandon, som er blevet beskyldt for at være krigsophidsende, har ikke fortrudt sine udtalelser og siger, at målet var at »advare og forberede« i en »hurtigt forværret« situation.

Mandon hævdede, at reaktionerne på hans udtalelser »viser, at dette er noget, som måske ikke blev forstået tilstrækkeligt af offentligheden«.

Men forud for torsdagens meddelelse har Macron og andre embedsmænd gjort deres yderste for at dæmpe det ramaskrig, der er opstået som følge af generalens direkte kommentarer og frygten for, at franske unge er på vej til fronten.

Præsidenten sagde tirsdag, at han var nødt til at fjerne enhver forestilling om, at »vi vil sende vores unge mennesker til Ukraine«.

En række EU-lande, fra Tyskland til Sverige, øger nu investeringerne i deres militære styrker. Landene nævner en påstået trussel fra Rusland som en af grundene til dette.