Europa-Kommissionen holder fast i sin ambitiøse klimapolitik og advarer nu medlemslandene om, at 2030-målene er i fare.

I sin store årlige statusrapport fastslår Kommissionen, at der er behov for en langt hurtigere indfasning af elbiler og varmepumper for at nå emissionsreduktionsmålene.

Emissionerne i sektorer som transport og opvarmning af bygninger er enten steget eller stagneret, hvilket skaber et betydeligt hul i klimabillederne.

Et bureaukratisk hul
Rapporten påpeger, at mens emissionerne fra tung industri er faldende, er kursen helt forkert i den såkaldte indsatsfordeling. Dette gælder emissioner fra transport, bygninger og landbrug. Her ser EU ud til at gå glip af sit mål med omkring 50 millioner ton CO₂, hvilket svarer til Norges samlede årlige emissioner.

Europa-Kommissionens vurdering er klar: Der er behov for større ambitioner og indsats fra medlemsstaterne, især med hensyn til energieffektivitet.

Udsættelse af egne foranstaltninger
Mens Kommissionen kræver øgede bestræbelser, har den selv valgt at udskyde et af sine vigtigste redskaber. Indførelsen af et nyt kvotesystem for transport og bygninger, ETS 2, er blevet udskudt til 2028. Dette skete efter stærkt pres fra benzinafhængige lande som Polen og Italien, der frygter de økonomiske konsekvenser for almindelige mennesker.

Forsinkelsen sætter Kommissionen i en vanskelig situation. I sin egen rapport indrømmer den, at dette kvotesystem er afgørende for at “fremskynde fremskridtene” i de sektorer, der i øjeblikket halter bagefter.

Klimakommissær Wopke Hoekstra måtte også indrømme, at der ikke er foretaget en konsekvensanalyse af, hvad denne udsættelse vil betyde for 2030-målet, selv om han hævder, at virkningen vil være “meget begrænset”.