Russlands præsident Vladimir Putins betingelser for at afslutte krigen i Ukraine inkluderer et krav om, at NATO stopper sin østlige ekspansion.

Den russiske præsident vil have bekræftet dette skriftligt, skriver Reuters. Derudover kræver Putin ophævelse af sanktionerne mod Rusland, ifølge tre russiske kilder, der er bekendt med forhandlingerne.

USA’s præsident Donald Trump har gentagne gange sagt, at han ønsker at afslutte den dødeligste europæiske konflikt siden Anden Verdenskrig, og har vist stigende frustration over Putin i de seneste dage.

Tirsdag advarede han den russiske leder om, at han “legede med ilden” ved at nægte at deltage i våbenhvileforhandlinger med Kiev, mens hans styrker gør fremskridt på slagmarken.

Efter at have talt med Trump i mere end to timer i sidste uge sagde Putin, at han havde indvilliget i at samarbejde med Ukraine om et memorandum, der ville fastlægge rammerne for en fredsaftale, herunder tidspunktet for en våbenhvile.

Men fremskridtene i forhandlingerne har været langsomme, hvilket tydeligvis irriterer Trump. Rusland siger, at de i øjeblikket arbejder på deres version af memorandumet og ikke kan estimere, hvor lang tid dette vil tage.

Kiev og europæiske regeringer beskylder Moskva for at spille spillet, mens russiske tropper rykker frem i det østlige Ukraine. Putin virker ikke særlig interesseret i forhandlinger, så længe russiske styrker er i vinden.

“Putin er klar til at slutte fred, men ikke for enhver pris,” sagde en højtstående anonym russisk Kreml-kilde.

Tre andre russiske kilder sagde, at Putin ønsker en “skriftlig” garanti fra de store vestlige magter om, at de ikke vil udvide den USA-ledede NATO-alliance mod øst. Dette betyder i realiteten formelt at udelukke NATO-medlemskab for Ukraine, Georgien, Moldova og andre tidligere sovjetrepublikker.

Putin og russiske embedsmænd har gentagne gange sagt, at enhver fredsaftale skal adressere de “grundlæggende årsager” til konflikten, som Kreml mener er NATO-udvidelse og vestlig støtte til Ukraine.

Samtidig arbejder den franske præsident Emmanuel Macron, og den britiske premierminister Keir Starmer, på, at etablere en europæisk fredsbevarende styrke i Ukraine, noget som den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov har gjort klart, at Kreml aldrig vil acceptere.

Trump har udtrykt sin overbevisning om, at den russiske leder ønsker fred, men har advaret om, at Washington kan indføre yderligere sanktioner, hvis Moskva udsætter bestræbelserne på at finde en løsning.

Trump har udtrykt frustration over både den russiske præsident Vladimir Putin og Zelenskyj, for endnu ikke at have mødtes til fredsforhandlinger.

På sociale medier antydede den amerikanske præsident søndag, at Putin var “gået fuldstændig amok”, fordi han for nylig iværksatte et massivt luftangreb på Ukraine.

Der er mange indikationer på, at Putin nu er mindre tilbøjelig til at gå på kompromis med territoriet. Han ser ud til at holde fast i sin oprindelige plan, som er at besætte alle fire regioner i det østlige Ukraine.

“Putin har strammet sin holdning,” sagde en Kreml-kilde.

Ud over Krim, som blev annekteret i 2014, kontrollerer Rusland i øjeblikket næsten hele Luhansk, mere end 70 procent af Donetsk, Zaporizjzja og Kherson-regionerne. Den dækker også en smal stribe af Kharkiv- og Sumy-regionerne og truer Dnipropetrovsk.

Den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj har sagt, at han ønsker trilaterale forhandlinger – mellem Rusland, Ukraine og USA.

– Hvis Putin ikke er tryg ved et bilateralt møde, eller hvis alle ønsker, at tre parter deltager, så har jeg intet imod det. Jeg er klar til ethvert format, sagde Zelenskyj tirsdag.

Ifølge Zelenskyj, forbereder russerne sig på at udvide offensiven i Sumy-regionen. 50.000 russiske soldater er klar til at angribe ved frontlinjen, sagde Zelenskyj ifølge NTB.

Kjøp «Den usynlige energikrigen. Fra Kennedy-attentatet til Nord Stream-sabotasjen» av Alf R. Jacobsen her!

Ytringsfriheten er under angrep. Abonner på frie og uavhengige Document.