Meget kan man bebrejde præsident Trump, men ingen kan påstå, at han ikke får noget fra hånden. Faktisk så meget, at det ville kræve en hel afgangsklasse fra Journalisthøjskolen at beskrive det. Desværre har Danmark flere propagandister end journalister – og endnu færre, der interesserer sig for begivenheder i den virkelige verden.

Alle skriverkarlenes og TV-snakkernes bestræbelser går ud på at beskylde Trump for en eller anden vederstyggelighed samt fortælle, at alt, hvad han foretager sig, er mislykket, og at han snart vil stå ydmyget og afpillet tilbage. Det har de nemlig læst New York Times og Washington Post, som er deres eneste kilder ud over CNN.

Det er imidlertid ikke opfattelsen i den arabiske verden, som Trump besøger i disse dage. Han har netop være i Saudi-Arabien, hvor han fik en overstrømmende venlig modtagelse af landets kronprins, der tydeligvis ikke betragter Trump som en klovn eller en taber.

Trump går meget op i penge, som han mener er vejen til fred. Han kunne derfor glæde sig over, at saudierne har bekræftet et kæmpemæssigt indkøb af amerikansk krigsmateriel samt milliardinvesteringer i USA.

Derefter gik turen til Qatar, hvis emir prøvede at overgå den saudiske kronprins med en hjertevarm velkomst – bl.a. med kameloptog og sabeldans. Også her kom der penge på den amerikanske kistebund i form af gigantiske indkøb af fly fra Boeing. Samtidig lovede emiren at sætte turbo på Qatars olieproduktion, hvilket vil sænke prisen på olie og derfor true med at ødelægge den russiske økonomi og måske gøre Putin mere medgørlig.

For Trump hænger hele verdenskortet sammen, og selv om han nærmer sig de firs, synes han ikke at have overset noget. Det har han sikkert lært som forretningsmand i New York.

De amerikanske neo-konservative, bl.a. i det republikanske parti, hader Trump, som de beskylder for isolationisme og manglende krigeriskhed. Men præsidentens ”Amerika først” politik er alt andet end isolationistisk, som hans arabiske udflugt atter demonstrerer. Han er i allerhøjeste grad optaget af at udbrede amerikansk indflydelse – i den udstrækning det tjener amerikanske interesser, hvilket ikke betyder, at det ikke også kan tjene andres. Som udenrigsminister Marco Rubio bemærkede for et par dage siden: Hidtil har USA forholdt sig til, hvad der er godt for verden, nu drejer det sig om, hvad der er godt for USA. Hvad der er godt for USA er blandt andet at arbejde for fred i regioner, der som Mellemøsten har været hjemsøgt af krig gennem generationer.

Fred opnår man ikke uden at sluge nogle kameler. Således mødtes Trump med Syriens stærke mand, Ahmed al-Sharaa, der tidligere blev beskrevet som en slem dreng, men som nu åbenbart ønsker at blive USA’s slemme dreng. I dagens anledning havde Ahmed iført sig pænt tøj og trimmet sit skæg. Det er med andre ord lykkedes Trump at eliminere russisk indflydelse i Syrien.

Under sin tale i Ryiadh opfordrede Trump Saudi-Arabien til at tilslutte sig de såkaldte Abraham-aftaler, dvs. de aftaler som en række arabiske lande ved Trumps mellemkomst har indgået med Israel beregnet på at normalisere forholdene i Mellemøsten. Vi får se, om den saudiske kronprins bider på. Hidtil har Saudi-Arabien stillet det krav til Israel, at den jødiske stat skulle acceptere oprettelsen af en palæstinensisk stat vest for Jordan-floden. Kun en afsindig israelsk regering vil kunne imødekomme et sådant krav, da en ”palæstinensisk stat” øjeblikkeligt vil blive til et nyt Gaza, hvis hovedbestræbelse ville blive at dræbe jøder.

Det kan Trump umuligt være uvidende om. Det skal derfor blive interessant at se, hvad hans næste træk bliver.

Hovedindtrykket af Trumps arabiske ekspedition er, at ”Amerika først” er alt andet end en amerikansk tilbagetrækning fra verden. Den peger tvært imod på udbredelsen af amerikansk indflydelse.

Det kan vi glæde os over, for alternativet bliver en kinesisk – og dermed kommunistisk – verden.