Kopierede/fra hoften

Der har de seneste dage været masser af skriverier om Søren Pape Poulsens mand Josue Medina Vasquez Poulsen (Søren Pape oplyser på Facebook, at parret skal skilles). En af de ting, der har været oppe at vende i Ekstra Bladet, er, at Josue Poulsen slet ikke er jøde, som Søren Pape Poulsen ellers har fortalt offentligheden.

Hvis man ønsker spansk statsborgerskab, kan det være en fordel at være jøde, da det i nogle tilfælde gør processen lettere. Om Josue Medina Vasquez Poulsen har påberåbt sig en falsk jødisk baggrund til at opnå spansk statsborgerskab vides ikke.

Josue Poulsen har haft en særdeles kulørt tid i Danmark. Den omfatter både spritkørsel og barslagsmål med en slovakisk ishockeyfan på et værtshus i København.

‘Aloha priser’, tequila til en tier og beach party 365 dage om året. Velkommen til LA Bar – stedet hvor Josue Poulsen kom i håndgemæng med en slovakisk mand, der ikke ønskede kurtisering, en helt almindelig hverdagsnat klokken 03.30. Slovakken endte med at sidde fængslet i 50 dage og blev dømt til udvisning af Danmark grundet sin håndfaste afvisning af Josue Poulsens tilnærmelser.

ANNONSE

Josue Medina Vasquez Poulsen er født i Venezuela. Men er vokset op i Den Dominikanske Republik. I Danmark er Josue Poulsen udover tumulten på LA Bar også kendt for en køretur til Burger King i Viborg, hvor han var så fuld, at de burger-ansatte straks ringede til politiet, da Josue vaklede ud mod sin bil med en promille, der ville få både Bendtner og Lars Løkke til at være dybt misundelige.

Josue Poulsen og Søren Pape Poulsens forhold overlevede både spritkørslen og slagsmålet på LA Bar, men løgnene om Josue Poulsens jødiske baggrund og hans familiære relation til præsidenten i Den Dominikanske Republik endte med at belaste Søren Pape Poulsens troværdighed i en sådan grad, at forholdet til Josue blev en belastning for Søren Pape Poulsens statsministerdrømme.

 

Se også Partiet Nyans kan ta mandat i Landskrona tack vare Rasmus Paludan, erfar SVT

Læs også Global Walkout – mod globalisternes tyranni

ANNONSE