Kopierede/fra hoften

Knud Meldgaard sparken efter bålet

Vil man forstå det fulde omfang af venstredrejningen i de danske medier, så er episoden omtalt herunder meget illustrativ. ‘Danske Patrioter’ havde anmeldt en demonstration for Eigtveds Pakhus, og vanen tro blev der afbrændt en Koran. Få sekunder efter seancen var påbegyndt råber en mand ‘Du sidder ikke og brænder en Koran af’, og forsøger at sparke til bålet (inkl. tændvæske). Angriberen var hverken muslim eller ung venstreradikal, men den 75-årige journalist Knud Meldgaard. Seancen kan ses i denne video, 1 time og 56 minutter inde.

Flere hylder angriberen på Twitter, blandt andet tech-journalisterne Frederik Kulager og Maya Tekeli, samt Frie Grønnes presserådgiver Bjarke Charlie: ‘Rejs en statue af ham!’. Aktivistiske journalister elsker venstrevold, omend de off-Twitter er nødt til at være mere kreative for at få budskabet ud. Overskriften på TV2 Online blev ‘Journalist ville stoppe koranafbrænding – blev slået foran Rigsretten’, og fokus er på ‘håndgemæng mellem demonstranter og en journalist’. De kunne også bare have skrevet, at en journalist angreb en lovligt anmeldt demonstration, for det var det der skete.

Næsten tragikomisk bliver det at læse interviewet med angriberen på Journalisten.dk, der omtaler ham som ‘Dansk journalistiks sidste gentleman’. Fra artiklen – Knud Meldgaard fik et par på skrinet ved Rigsretten: ‘De skulle kraftedeme ikke brænde Koranen af’.

ANNONSE

“Den heftige vejrtrækning skyldes ikke dommen, men at Knud Meldgaard med redaktørens egne ord blev overfaldet, da han forsøgte at bryde ind i en lovligt anmeldt demonstration.

‘Jeg tænker, at det gør de kraftedme ikke. Men så sætter de sgu ild til en koran i et alu-fad, man har haft lørdagskylling i,’ fortæller han. … Ifølge Knud Meldgaard brød han igennem politiafspærringen, da der blev hældt noget ud over Koranen og sat ild til den.

‘Jeg skriger på vejen, hvad fanden de har gang i, og at de kraftedeme ikke skal brænde den af,’ tilføjer han.”

 

 

ANNONSE