Kommentar

Den politiske elite har ikke villet lære af pandemien og når smitten stiger, falder eliten tilbage på det eneste den har at slå på: Kontrol og magt.

Den mærker ikke, at den afslører sig selv.

En vaccinegrad på 75 procent blandt danskerne, 90 procent for 65+, skulle tilsige at smittegraden synker. Men det gør den ikke. I stedet for at indrømme at vaccinen ikke er så effektiv som reklameret, vælger eliten en anden udvej: Den sparker nedad mod alle, der ikke er vaccineret.

At finde en syndebuk er dybt menneskeligt, men farligt. Der er tusindevis af mennesker der befinder sig i en sårbar situation. Hvis de nu skal presses ud af arbejdsmarkedet kan det gå rigtig galt.

Denne tankegang er forkert på alle måder: Moralsk, politisk og videnskabelig.

Der findes intet videnskabeligt grundlag for at sige, at de ikke-vaccinerede udgør en trussel mod de vaccinerede.

Anna Sophia Hermansen argumenterer i Berlingske som Biden: Man har ikke lov til at bruge sin frihed til at dræbe andre mennesker. Hermansen påpeger en simpel løsning: De, der ikke vil vaccineres, må blive hjemme.

Anne Sophia Hermansen: Bliv vaccineret eller bliv væk. Jeg er træt af at høre på vaccineskeptikeres uoplyste pølsesnak

Argumenterne holder kun, hvis man vælger at tro på Biden og Center for Disease Control og Antony Fauci. De hævder stik i strid med videnskaben at de, der har haft sygdommen også skal tvinges til at tage vaccinen. Heller ikke Hermansen tager hensyn til videnskaben.

Det er denne totalitære tilgang, der har fået 34.000 sundhedsarbejdere i New York City til at sige nej til vaccinen.

De har forstået at dette ikke handler om sundhed, men om noget helt andet.

Hermansen tillægger den stigende smitte “vaccinemodstandere” og konspirationsteoretikere. Det er som at høre Biden. Man karikerer modstanderen for at få ram på ham.

Men kære vaccinemodstander, prøv engang at stille dig selv spørgsmål som: Hvad vil der ske, hvis jeg smitter en, der hverken kan tåle at blive vaccineret eller at få coronavirus? Hvis jeg bliver alvorligt syg af corona, skal min arbejdsgiver så betale for mit ugelange fravær? Og er det i orden, at jeg er med til at holde smitten i live med de konsekvenser, der er afledt heraf i form af potentielle nedlukninger, belastning af sygehusvæsenet, samfundsøkonomien, mv.?

Det er åbenbart vaccinemodstandernes skyld, hvis samfundet må lukke ned igen? 

Men det er en stor løgn.

En væsentlig forklaring på øget smitte er at vaccinernes effektivitet er faldende.

I marts blev Modernas vaccine målt til 89 procent effektiv, men i september var effektiviteten på bare 58 procent. I samme periode faldt effektiviteten for Pfizer/Biontech-vaccinen fra 87 til 45 procent, mens Johnson & Johnsons enkeltdose-vaccine styrtdykkede fra 86 til bare 13 procent.

Fundene blev publiceret torsdag i det anerkendte tidsskrift Science.

Der er lige så mange smittede vaccinerede som ikke-vaccinerede blandt ældre mennesker.

I FHI´s sidste ugerapport fremgår det, at i aldersgruppen 75+ er der næsten lige så mange færdigvaccinerede som ikke- vaccinerede blandt dem, der er blevet registreret koronasmittet siden begyndelsen af oktober.

Denne aldersgruppe var den, der næstefter sundhedsmedarbejderne, først blev vaccineret i Danmark.

 

Oversættelse og bearbejdning Karsten Søberg

Mest læst

Retsstatens sidste udkald

Lars Løkkes sorte dag

Tommy på vej i fængsel