Kommentar

Det der foregår i USA er ikke progressiv politik. Det er ikke det Demokratiske Parti vi kender fra nyere historie. Det er derimod det Demokratiske Parti der var ivrige forsvarere af slaveriet og senere segregationen. Der findes en indre logik i at de nu går ind for kritisk raceteori, der er et andet ord for racisme. Cirklen er sluttet.

Venstrefløjen i Danmark har en rem af den samme hud: Den er aggressivt antinational, ikke bare som dum humanisme, men som identificering med aggressor, det være sig palæstinensere, muslimer, kriminelle, terrorister, antisemitter, alle der smadrer det borgerlige Danmark.

Desværre har de liberale partier udslettet sig selv. Retssagen mod Ingrid Støjberg er som en slags moderne udgave af Dreyfuss-sagen. Den handler om noget helt andet end hvad den foregiver. Man vil statuere et eksempel og det er alle Støjbergs vælgere, der sidder på anklagebænken. -Tro ikke at I nogensinde kan udfordre os.

ANNONSE

Det er sådan Demokraterne er gået frem mod Trump og hans tilhængere.

En avis som Berlingske har forrådt sine egne historiske værdier og sluttet sig til juntaen, der styrer USA.

Men nedenfra vokser modstanden, også i Norden. Retssagerne mod Kim Møller og Erik Høgh-Sørensen er et tegn på en galopperende paranoia hos politi og anklagemyndighed. På samme måde som Biden-regimet vil dømme 6. januar-demonstranterne til flere års fængsel.

Folket skal lære at tie.

Monica Papazu holdt to foredrag om den franske revolution og Oplysningstiden på Tidehvervs sommerkonference. Disse historiske fænomener har også en mørk side og når den afdækkes er der meget der bliver klart.

Den ideologi, der vil befri menneskeheden, men ser bort fra menneskets syndige natur, ender op med at skabe diktatur.

Venstrefløjen hader det kristne menneskesyn. Under BLM og Antifas demonstrationer kom nihilismen frem. Destruktionen er finansieret af de store korporationer, af Demokrater som Kamala Harris. Vi har ikke set noget lignende i vestlige samfund siden fascismen.

Danske medier og partier har ikke villet tage det ind over sig. De er del af den samme radikalisering.

Det er ikke tilfældigt at BLM havde opløsning af kernefamilien i sit program. Danmark har en liberal elite, der konsekvent har fulgt hedonismen og ikke vil se omkostningerne for menneskene i øjnene.

Pandemien har afsløret hvor tynd den civilisatoriske hinde er. Bag de socialdemokratiske politikere venter den autoritære stat.

Antikristelighed og antisemitisme går hånd i hånd.

Blekingegadebanden opstillede lister over danske jøder og Anne Grete Holmsgaard skrev om løsningen på det “jødiske spørgsmål”. Det smager af Endlösung.

Holmsgaard sidder i rigsretten, der skal dømme Inger Støjberg.

Denne dom vil have en stor symbolsk betydning.

Det er venstrefløjens sejr over Danmark, og det liberale Danmark svigter sin historie og sine principper.

Muslimerne vil se det som en stor sejr.

Venstrefløjen har kastet masken. Ingen vil længere være i tvivl om hvad de står for.

 

ANNONSE