Når et politisk system retter aggressionen indad mod sine egne, er noget galt. Forfølgelsen af Inger Støjberg er symptomatisk på at det liberale Danmark hader dem, der står op for danske værdier.

Støjberg har kun reageret som danskerne forventer at en dansk minister skal: Vi skal ikke godtage sharia på dansk jord.

Men embedsmænd hader politikere, der bryder med den islamofile linje. Den har de ført i mange år og de griber chancen, hvis de kan fælde en minister, der ikke spiller på deres hold.

Det er en magtdemonstration på en sag der er af stor symbolsk betydning: Danskerne vil ikke have at sharia indføres. Men embedsværket kører menneskerettighederne frem – på vegne af piger der er under myndighedsalderen. Det er at vende menneskerettighederne mod sig selv. Men det er jo sådan de er anvendt de senere år. Som våben.

De liberale politikere er så fulde af had mod det nationale Danmark at de gladelig smider Støjberg for ulvene.

Venstre og Jakob Ellemann Jensen påfører det politiske liv ubodelig skade ved at stille sig bag en eventuel rigsretssag.

Processen tærer på kræfterne og slider politikerne op mentalt.

Medierne står som tilskuere eller de slutter sig til heksejagten. Man lader som om der er hold i anklagerne om lovbrud. Men det er kun en ufin anvendelse af lovbestemmelserne. I virkeligheden handler det om knægtelse af en politiker der har forsøgt – om end symbolsk – at yde modstand mod islamiseringen af Danmark.

Vi ser det samme mønster over hele Vesten: Demokraterne, medierne og Big Tech har i fem år ført krig mod Trump med beskidte midler.

Deres had er så stort at de var villig til at begå valgsvindel for at vinde. Vestens krise er dybere end nogensinde.

Heksejagten mod Støjberg føjer sig ind i dette mønster.

Det handler til syvende og sidst om en krig mod nationen og folket.

Køb Lars Hedegaards nye bog her!