Kommentar

Hvis Trump drev eliten fra forstanden første gang han vandt, er det ingenting mod det, som står for døren når han nu udfordrer dem for anden gang. Denne gang er det ikke bare eliten i USA, det er også eliten i Vesteuropa, der har satset alt på at nedkæmpe Trump og hans vælgere.

Det kan blive rigtigt grimt. 75 millioner amerikanere stemte på ham. Det er kernen af USA og de korrupte liberale ved det. De ved at deres egen magt er foregøglet og bygget på et ”make-believe” der kan brase sammen, præcis som det gamle Sovjet.

Som dagens Biden-USA begynder at minde om.

Det står ikke i Berlingske eller Aftenposten eller Dagens Nyheter om den gamle helt fra 9/11 der var et minut i Washington på Trump-rallyet 6. januar og siden får besøg af FBI to gange. De kommer tidlig om morgenen for at tage folk på sengen, akkurat som i politistater. En maskinpistol peger mod den gamle mands hoved. De tager elektronisk udstyr med sig for 10.000 dollar og leverer det ikke tilbage. Dette er totalitære takter og vi har også set dem i Danmark mod Jeppe Juhl, Steen Raaschou, Kim Møller og Uwe Max Jensen. Det, der gør det alvorlig, er, at det er et angreb på ytringsfriheden. Intimidering er ikke et biprodukt, det er hensigten.

ANNONSE

Det er meget sigende at en af Danmarks bedste skribenter er blevet fyret fra Berlingeren netop for skriverier om USA, der vakte mishag hos redaktionen.

Der foregår en strømlinjeformning og ensretning indenfor medierne og afvigende meninger om Trump bliver ikke tolereret.

De mobiliserer til krig, ved næste års Kongresvalg og det store slag i 2024.

Eliten har vist en vilje til at trappe op og de har vist, at de er villige til at bruge vold. Udnyttelsen af George Floyds død var en nøje koreograferet kampagne og mest truende: Ødelæggelsen af USA’s historie og viljen til at bruge vold.

Det er et meget alvorlig omen, ildevarslende tegn, for den tid vi går i møde. Det kan ikke udelukkes at eliten er villig til at slippe en borgerkrig løs, hvis de føler magten glipper. De kæmper med ryggen mod muren.

De har al mulig magt og penge. Men de mangler det væsentlige: Motivation og moral.

Bidens operatører er kyniske karrieremagere og deres tilhængere minder om pøbelen, gadens parlament, der var redskab i magtintrigerne i det gamle Rom. De var brutale og til salgs. Men de vækker ingen sympati, kun frygt.

Det er forbavsende at se i hvilken grad eliten benytter had og frygt som våben for at holde folk i ave. Det er de eneste midler de har, for ingen vil dø for deres interesser.

Hvem vil dø for Jeff Bezos, Mark Zuckerberg, Jack Dorsey, Tim Cook, Sundar Pichai med deres arrogance og hybris?

Historien gentager sig, men på et højere niveau. Det nye niveau heder teknologi. Enten vil eliten formå at slavebinde folk gennem kontrol og samarbejde med Kina, Pandemien er et dårligt tegn, eller folk vil se skriften på væggen før det er for sent.

Ingen bør være i tvivl om, hvad der står på spil: Frihed eller diktatur.

 

ANNONSE

Mest læst

Donald Trump er manden