Det er et begrædeligt faktum: De, der kæmper for friheden møder de største problemer, også fra vore egne myndigheder og medierne. Lars er nok en helt for mange, men ikke for eliten. Den består af opportunister, ”fellow travellers” og en har kerne som arbejder utrættelig på afskaffelsen af Danmark.

Dynamikken mellem disse tre grupper bestemmer om Danmark og Europa overlever, for det er samme kamp i alle de europæiske lande. Den har en underliggende uforsonlighed man ikke skal tage fejl af. Det står om ytringsfrihed, lighed for loven, opdragelse i et samfund grundlagt på kristendom og oplysningsværdier, dvs. fornuft. Disse værdier eksisterer ikke i islam og venstrefløjen hader dem. De har indgået en uhellig alliance.

Udviklingen i Danmark siden karikaturstriden er gået i fejl retning. Man bøjer sig ind under islam og eftergivelsen har en egen sødme.

Vi har de senere år set en nihilisme vokse frem som for alvor minder os om kommunisme og nazisme. De byggede deres successer på massepsykose, og det er med chok og vantro jeg ser danske medier forføre læserne med frygt og paranoia.

Det her begyndte for alvor med Trump i 2016 og danske medier har været et halehæng til Washington Post og New York Post. Disse medier er ikke længere liberale, de er blevet woke. Over alt hvor venstresiden kommer til magten knægter den ytringsfriheden.

Det er ikke til at tro at Steen Raaschou igen må møde i retten for et link til en video, der viste slagtningen af Maren Ueland og Louisa Vesterager Jespersen i Atlasbjergene. Det er anden runde og der blev nedlagt referatforbud forrige gang.

Det ville være som om tegnerne i Jyllands-Postens konkurrence i 2005 blev tiltalt for blasfemi. Som om staten i stedet for at beskytte Flemming Rose, stillede ham for retten. Det er der vi er på vej hen.

Lars Hedegaard lever fortsat i dækning. Flemming Westergaard hviler på ukendt sted og Lars Vilks fik en smertelig død.

Dette er historien om det moderne Danmark. I Sverige skrives der som bekendt “historie” hver eneste dag. Norge oplevede 25. juni et nyt brud i sin moderne fortælling: Det første var Anders Breivik. Nu var det en indvandrer fra Iran der gik ud for at dræbe homofile. Salafisterne finder sig ikke i at Pride bliver statsreligion.

At fange disse spændinger i samfundet, der får voldelige udfald, kræver et enormt tankespring.

Hvordan skal man i det hele taget kunne sætte samtiden på en formel, der gør den begribelig? Det er det vi har historien til. Uden en historisk bevidsthed er vi fortabt. Mennesker der kender sin historie ved hvem de er. Ingen anden kan være os.

Det er her manden fra Horsens kommer ind. Han er historiker, og har bevaret hovedet koldt. Han minder os om hvor vi befinder os. Løgnene vokser til en tyk skov.

Men toget til fremtiden står stadig på stationen. Vi kan fremdeles nå det.