Kopierede/fra hoften

Kvindemuseet, 8. februar 2021: Online seksualundervisning til 8.-10. klasser: HVAD ER KØN?)

Tidligere i dag hørte jeg på Radio4, at Jellingstenenes runer var datidens twitter-beskeder, og at Kongernes Jelling her i denne uge har oprettet ‘Haralds Hotline’. Jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg mener om den slags historieformidling, men vinterferie-historie er trods alt bedre end den ‘Online seksualundervisning til 8.-10. klasser’ Kvindemuseet berigede folkeskoleelever med i sidste uge. Man definerer selv sit køn, og man bør være ‘nysgerrig’ på nuancerne. Gudskelov behøver de fleste drenge og piger ikke ‘Skoletjenesten’ til at forklare dem, hvem de føler sig tiltrukket af. Kampen mod naturen var tidligere forbeholdt Enhedslistens Queer-udvalg, nu er det en del af folkeskolen.

Videoen kan ses på Youtube, men jeg anbefaler ikke.

Anna Kathrine Svenning, Kvindemuseet: Men vi skal lige herhen og kigge på kønsplakaten. For det er sådan en i synes rigtig spændende, faktisk, at i tit kigger på den her, og undrer jer. Det kan jeg godt forstå. Her er der en masse kønstegn, og de to øverste ‘female’ og ‘male’, dem kender i sikkert, det er jo de traditionelle… måske kender i også ‘Bigender’, men ellers er der jo masser af nye tegn. De her tegn viser at køn opleves meget mere nuanceret end ‘mand/kvinde’. Og jeg tænker, at det ikke nødvendigvis er vigtigt, at kunne alt, og sige, hvad der gemmer sig lige præcis bag forståelsen af ‘Femme’, eller hvad der lige præcis gemmer sig forståelsen af ‘Butch’, eller hvad det nu er. Men måske bare være lidt nysgerrighed på, at køn kan opleves forskelligt alt efter hvilket menneske man er. Og at man altså har ret til som eget menneske, som individ, selv at være med til at definere hvordan ens køn skal være. Det er ikke noget andre skal pådutte. Det er helt okay, at man føler sig som mand eller kvinde i den traditionelle forståelse, men det er også helt okay, at man har andre forståelser af, hvad køn kan være. En anden oplevelse af det. At være nysgerrig på det.

“I uge 6 opfordres landets skoler til at undervise eleverne i seksualundervisning gennem Sex & Samfunds Uge Sex-kampagne. Normalt er det årets travleste uge på museet med et virvar af unge mennesker, som aktivt bidrager i spændende debatter om normer for køn, krop og seksualitet. Sådan er det – grundet corona – desværre ikke i år. Men selvom museets udstillinger i år er lukkede i uge 6, inviterer vi alligevel indenfor via to live streaming undervisningsforløb. I undervisningsforløbene får eleverne mulighed for virtuelt at besøge museets udstillinger.” (Kvindemuseet)

ANNONSE