Kopierede/fra hoften

Illustrationsbillede

TV2 Syd har på deres hjemmeside listet en række ‘Stærke fortællinger’. Den forrige omhandler en dansk kvinde, der blev forsøgt myrdet af hendes afghanske kæreste, der kom til Danmark som flygtning. Seneste er historien om et ungt syrisk par, der giftede sig tre dage før de besluttede sig for at flygte fra Syrien. De rejste til Tyrkiet, videre over Grækenland, Serbien, Kroatien, Slovenien, Østrig og Tyskland, før de fik asyl i Danmark, og blev ofre for Inger Støjbergs instruks. Først i Danmark gik det galt for 16-årige Aya, hvis liv brød sammen, da hun blev tvunget til at bo med sin storesøster. Ikke et eneste kritisk spørgsmål i beretningen, blot ufiltreret følelsesporno af en anden verden. Det har intet med journalistik at gøre.

“Aya Chaban flygtede fra et regime til et demokrati for at leve frit. Men hun skulle igen opleve, at andre bestemte over hendes liv og satte grænser, hun ikke selv havde kontrol over. …

Aya Chabans verden faldt sammen. Hun lavede ingenting i månederne efter. Dagene gik med at sidde på værelset og se film på telefonen.

– Jeg blev meget ked af det. Jeg skulle bo med min storesøster og hendes mand på deres værelse, siger Aya Chaban. Storesøsteren og hendes mand var også flygtet fra Syrien. …

I ni måneder boede Aya Chaban og Rami Younes på hver sit asylcenter.

Vi kom til Danmark med demokrati, men det viste sig at være ligesom Syrien, siger Rami Younes.” (TV2 Syd)

ANNONSE