Kopierede/fra hoften

‘657 kunstnere støtter buste-aktion’, skriver Politiken, hvis kronik i dag er skrevet af tidl. Kvinfo-direktør Elisabeth Møller Jensen. Med baggrund i Mikkel Thorups analyse om ‘antifeminismens forbindelse til højreradikalismen’, afviser hun at forholde sig til professor Hans Bondes konkrete dokumentation, og problematiserer istedet debatten: ‘Hvorfor i alverden bliver medierne ved at med at give ham plads?’ Samme vinkel, når Politiken omtaler professor Jordan B. Petersons kommende bog: ‘Han er et ikon for hadefuld tale og transfobi’.

For 70’ernes betonmarxister var alt politisk, og nu hvor kulturmarxisterne har konsolideret magten i flere brancher, forsøger de med alle forhåndværende midler at nedlukke den politiske debat. Kritik af feminisme er højreradikalisme, kritik af kønskonstruktivisme er ‘transfobi’, kritik af politisk korrekthed er ‘hadtale’ etc. Det totalitære udgangspunkt fornægter sig ikke. Fra kristeligt Dagblad – Forlagsfolk brister i gråd over bognyhed.

“Nyheden om, at Canadas største forlag vil udgive den politisk ukorrekte debattør Jordan Petersons nye bog, afføder protester og tårer blandt de ansatte. …

Ifølge nyhedsmediet Vice News udløste det gråd, harme og protester, da de ansatte på Penguin Random House Canada under et fælles stormøde mandag fik at vide, at forlaget vil udgive Petersons tredje bog…

‘Han er et ikon for hadtale og transfobi,’ forklarer en anonym forlagsmedarbejder til Vice News. En anden medarbejder siger til nyhedsmediet, at mødedeltagere ‘græd over, hvordan Peterson har påvirket deres liv’. En af de tilstedeværende forklarede eksempelvis, at Peterson havde ‘radikaliseret deres far’, mens en anden fastholdt, at udgivelsen af professorens bog ville ‘påvirke deres ikke-binære ven på en negativ måde’.”

ANNONSE