Nyt

Det politiske powercouple hos Det Radikale Venstre, Karin og Christian Friis Bach, slår soveværelsesdøren op på vid gab og fortæller om deres skoldhede kærlighedsliv.

Den tidligere radikale minister Christian Friis Bach fortæller, at hans kone på et tidspunkt ønskede at åbne deres parforhold op for romancer og sex med andre.
“I en periode gav vi, fordi min kone først ønskede det, hinanden plads til at flirte med andre og være sammen med andre,” fortæller 54-årige Christian Friis Bach i et Facebookopslag.
Eksministeren fortæller videre, at han og konen Karin har delt alle detaljer om de romantiske eventyr, som de har oplevet udenfor ægtesengens snævre rammer.
“Vi har stolet på hinanden og åbent fortalt hinanden alt, der er sket,” bedyrer Christian Friis Bach.
Både Karin og Christian Friis Bach har en historik som toppolitikere i det lige nu mest skandaleramte parti på Christiansborg. Det Radikale Venstre er ramt af flere ydmygende sex- og krænkelsessager, der har forårsaget, at partilederen Morten Østergaard har forladt sin post i vanære.
Morten Østergaard har befamlet en række unge kvinder og har krænket dem seksuelt. Den slibrige sexskandale ramte også eksministeren Christian Friis Bach, da Lars Løkke Rasmussens tidligere spindoktor fortalte om flere sexrygter hos De Radikale.
Christian Friis Bach har afvist alle sexrygter og krænkelseshistorier som det pure opspind. Er der frække historier på vej i pressen, er det i givet fald efter aftale med hans mangeårige hustru.
Christian Friis Bach har både været folketingsmedlem og byrådspolitiker for Det Radikale Venstre. Fra 2011 var han minister for udviklingsbistand i den fælles radikale og socialdemokratiske regering.
Senere blev den multikulturelle Christian Friis Bach generaldirektør i Dansk Flygtningehjælp. Et job han måtte forlade i stor hast, da han blev fyret.
Den 55-årige hustru, Karin Friis Bach, er også en garvet politiker hos Det Radikale Venstre. Hun blev valgt til regionsrådet i Region Hovedstaden i 2013 og opnåede genvalg i 2017. Karin Friis Bach er i dag en magtfuld 2. næstformand i Region Hovedstaden.
Det åbenhjertige politikerpar blev gift i 2001, og kunne fejre sølvbryllup for få år siden. Christian Friis Bach oplyser, at parret har været sammen i hele 35 år.
Det var angiveligt mange års tosomhed, der fik Region Hovedstadens næstformand til at søge nye seksuelle græsgange. Og hendes ægtemand var heldigvis åbensindet overfor det sensuelle krydderi til parforholdet.
Ved samme lejlighed understreger Christian Friis Bach, at der kan være fremkommet utilsigtede erotiske tilnærmelser til andre kvinder fra hans side:
“Jeg kan ikke afgøre, om der er kvinder, som jeg har flirtet med, eller som har flirtet med mig, der har følt sig krænket eller er blevet såret,” fortæller Christian Friis Bach og fortsætter:
“Er det tilfældet, siger jeg undskyld og må tage ansvaret.”
Indtil videre har der hverken været kvinder eller mænd, der har stået frem med vidnesbyrd om uønskede seksuelle henvendelser fra hverken Karin eller Christian Friis Bach.
Det åbensindede politikerpar har tre børn og driver i fritiden et mindre landbrug, der ligger udenfor København. Her har det radikale par både køer og heste samt 47 hektar land, hvoraf 10 hektar består af nytilplantet skov.
Det Radikale Venstre er garant for pikante historier, hvis kinderne skal rødme om kap med 1. maj-fanerne.

Se også
Seriekrænkeren Mads Aagaard Danielsen slår fast: Abdel Aziz Mahmoud er en af mine bedste venner

ANNONSE