Kommentar

Den guderne vil ødelægge, giver han alt han ønsker sig. Sex har været 68’ernes definition på frigørelse. Bag facaden har ældgamle magtmønstre udspillet sig. Den gamle, bibelske Adam lever i bedste velgående.

Man skulle tro at de mest liberale politikere ville afholde sig fra at forgribe sig på unge piger. Men ingenlunde. I det ene øjeblik taler de om feminisme og #metoo, i den næste har de hånden på ballerne eller brysterne af den unge praktikant.

At Svend Auken eller Jacob Buksti betragtede de unge piger som deres retmæssige ejendom er én ting. At den samme mentalitet har fulgt med over til de moderne unge politikere, der siger alle de rigtige tinge, er mere overraskende. Ordene betød ingenting.

ANNONSE

Morten Østergaard er endnu ikke vågnet og har set sig selv i spejlet. Derfor sagde han ingenting om de andre sager. Han troede han ville undslippe med en hånd på låret for ti år siden.

Dobbeltmoralen går langt tilbage på venstrefløjen. Den seksuelle dobbeltmoral løber parallelt med den politiske: Friheden skjulte noget helt andet: Alliancer med autoritære, totalitære, anti-vestlige, antikristne kræfter.

Venstrefløjen har hele tiden været imod samfundets grundsten, kernefamilien, som er apolitisk i sin natur. Socialisterne vidste, at man ikke kan forlange underdanighed fra mennesker, der elsker hinanden.

Så bestak de hellere borgerskabet med fri sex, og det virkede. Nu er borgerskabet lige så korrumperet som de selv er. Det er den triste historie.

Konsekvensen af #metoo er ikke at kønnene finder sammen. Det er endnu mere splittelse fordi selve kønsbegrebet er i opløsning. Via identitetspolitikken har venstrefløjen opnået det som man ikke klarede med seksuel frigørelse.

Men den gamle Adam stritter imod. Venstreorienterede, der hylder LQBT, viser sig at være meget konventionelle i deres fascination. Men man formår ikke at trække nogen politisk læring ud af det.

I stedet fører #metoo til en afstand mellem kønnene, gør relationen mellem kvinde og mand aferotiseret. Pigerne er vendt mod hinanden, ikke mændene. Og begge køn dør af ensomhed.

Det er en væsentlig del af historien om dette samfunds endeligt.

Man har hele tiden fedt højt på et samfund man foragter og vil forandre.

 

Oversættelse Karsten Søberg

ANNONSE