Kopierede/fra hoften

“We disrupt the Western-prescribed nuclear family structure”, skriver ‘Black Lives Matter’ på den officielle hjemmeside, og det fremgår klart at bevægelsen ikke bare bekæmper har til formål at bekæmpe hvid-mod-sort-racisme, men smadre fundamentet for det bestående. “We’re trained Marxists”, som grundlæggeren sagde i et interview tilbage i 2015.

Kasper Støvring renser luften i Berlingske – Døde, hvide mænd skabte den amerikanske storhed.

… det var netop de døde, hvide mænd, der skabte den vestlige kulturs storhed.

Lad os se på Guds eget land. Takket være den i dag udskældte WASP-kultur blev Amerika verdens stærkeste nation. Hvide, Angel-Saksiske Protestanter skabte nemlig en kultur grundlagt på det engelske sprog, på kristendom, arbejdsomhed, kernefamilie, retsprincipper, dissens og mange andre goder.

Og gæt engang: WASP er ikke en hudfarve, men jo netop en kultur, man kan vælge at blive en del af. Nøjagtig som det er sket for millioner af sorte, asiater og latinamerikanere. Ved at assimilere sig til USAs anglo-protestantiske kernekultur opnåede de velstand og succes i The Land of the Free.

… Den fælles anglo-protestantiske kultur afløses altså af multikulturalisme og multinationalisme. Det er imidlertid opskriften på polarisering og had, på væltede statuer og brændende byer.

For i stedet for at assimilere sig til kernekulturen barrikaderer man sig bag sin egen gruppes dogmer og forhærder sig i selvretfærdig revanchisme: Ned med kernefamilien! Ned med kristendommen! Ned med de hvide og deres privilegier! Læs bare det erklærede formål bag Black Lives Matter og lyt til bevægelsens rabiate propagandister. Der er ikke blot noget destruktivt, men også sært selvdestruktivt ved bevægelser som BLM. Det værdifulde ved den forhadte anglo-protestantisme er netop, at den også løfter de grupper, der ikke klarer sig godt.”

ANNONSE