Kopierede/fra hoften

‘White Lives Matter Burnley’-banner over Etihad, 22. juni 2020; Foto: USPosts, udsnit

I sidste udgave af podcasten Fodbold FM blev der seriøst diskuteret, hvorvidt alle spillere i Superligaen også skulle knæ for at støtte ‘Black Lives Matter’. Vi lever i absurde tider, og hvis den skal gå på Århus Stadion, så skal det nok gøres i denne corona-sæson med få tilskuere. Alternativt får MSM scener som denne her. Hold politik ude af fodbold eller gør fodbolden politisk.

Football Against Racism in Europe (FARE) er kendt for at se syner, men i disse uger er den sunde fornuft sat helt ud af kraft. Ligesom det ikke er racistisk at sætte et klistermærke op med budskabet ‘It’s ok to be white’, så er det heller ikke racistisk at pointere, at ‘White Lives Matter’. BLM-bevægelsen kæmper ikke kun for sorte, men også mod hvide, og det skal man selvfølgelig opponere imod. Fra DR Online – ‘White lives matter!’: Burnley-anfører er flov over fanaktion.

“Flyet med banneret fløj ind over stadionet, kort efter at alle spillere og trænere havde knælet for at støtte bevægelsen Black Lives Matter i forbindelse med de verdensomspændende demonstrationer mod politivold og racisme. …

Den europæiske instans for ligestilling, Fare, der arbejder sammen med Det Internationale og Det Europæiske Fodboldforbund, Fifa og Uefa, fordømmer også hændelsen.

– Den racistiske modreaktion til Black Lives Matter-bevægelsen i Europa er en tendens, vi ser og har dokumenteret, siger Fares administrerende direktør, Piara Powar til The Guardian.

– ‘White Lives Matter’ kan kun være motiveret af racisme og en afvisning af lige rettigheder. Det viser, hvorfor kampen for lige rettigheder er så vigtig, siger Piara Powar.”

“Jeg skammer mig og er flov. Disse personer skal komme ind i det 21. århundrede og uddanne sig selv. … De repræsenterer ikke, hvad vi står for.” (Ben Mee, Burnley-anfører)

ANNONSE