Kommentar

Anarki: En politibil brænder i Chicago og mængden står og ser på.

Demonstrationen i USA har fået et mere anti-myndigheds præg og alt som repræsenterer samfundet er frit vildt. Det gør at også kirker, skoler, luksusbutikker plyndres og brænder. Der er ikke meget, som minder om protest og sorg.

Navnet George Floyd er blevet et mantra til at hidse hinanden op og retfærdiggøre vandalisering og vold.

Der er nogle byer som er hårdt ramt: New York, Denver, Louiseville, Los Angeles, San Fransisco, Philadelphia, Birmingham, Atlanta, Dallas og her går det så hårdt for sig at det kan virke som om hele USA brænder. Det gør det selvsagt ikke. Det som sker, er så alvorligt at resten af Amerika ser på i skræk og det er klart at lovløsheden vil få politiske konsekvenser ved efterårets valg.

Donald Trump gemmer sig ikke. Han var i Florida lørdag for at overvære opsendelsen af Space-X, men vendte tilbage til Det Hvide Hus. En øverstkommanderende må være til stede og holde kampmoralen oppe hos dem, der forsvarer ham.

ANNONSE

Pøblen udenfor Det Hvide Hus er nogen af de værste. Flere Secret Service-agenter er såret.

Asymmetrisk krigsførelse

Demonstranterne ved at politiet ikke kan bruge magt men er henvist til at være passive. En politimand kan ikke skyde mod en ubevæbnet demonstrant selv om han opfører sig som en vandal.

Men præget af vold er blevet stærkere og metoderne tilsvarende.  Det meldes at demonstranterne lagrer brændbart materiale i biler rundt om Det Hvide Hus for at kunne bruge det mod politiet. Så nærmer vi os oprør.

Selv den ultraliberale borgmester i Washington DC måtte indkalde 500 medlemmer af nationalgarden og forsvarsministeriet indkaldte yderligere 1.200.

Sociale medier slår begge veje

Alt, hvad der sker, havner på “tape”. Medierne står klar til at rapportere politibrutalitet. De tror, som demonstranterne, at de genspiller 60-ernes Alabama og Vietnam-protester. Men billederne fortæller noget andet.

 

En tilbygning til St. Jospeh-kirken vis-a-vis Det Hvide Hus som har været brugt af alle præsidenter siden 1816, blev brændt ned. Det var nylig restaureret.

-Hvorfor ødelægger du den bygning, det er en skole, hører man en demonstrant sige til en anden som knuser vinduerne på et universitet nær Det Hvide Hus.

Når hadet bliver brændstoffet er alt symboler på Trump og det racistiske USA: En skole, kirke, indkøbscentre, Chicagos eneste butik for gammeldags film, museet for amerikansk fodbold i Dallas, – at knuse det er at knuse fjenden.

Demonstrationerne er ikke længere protester, men oprør.

Det kan kun få én ende: Lov og orden genoprettes. Men hvornår?

Medlemmer af staben til Joe Biden betaler ind til en fond som betaler kaution for de arresterede. Det er hvad man kalder “rich” på amerikansk: Den tidligere vicepræsident, som ønsker at blive præsident, har en stab, der køber folk, som er arresteret af politiet, fri.

Tydeligere kan Joe Biden ikke vise hvilken side han står på.

Det kan blive dyrt.

Men det gælder det Demokratiske Partis tyngdepunkt. Det har bevæget sig så langt til venstre at de er samme sted som 60-ernes syn på politi som svin/pigs.

Historien kommer ”full circle”. Der er bare det, at nu sidder de med magten og mener stadig det samme om politiet.

Deres børn hjælper Antifa. Det skriver thegatewaypundit.com:

Datter til guvernøren i Minneapolis, Hope Walz, videreformidlede tweeten til Democratic Socialists of America, som står Antifa nær. De manglede ting til kampen: Alt fra vand, til cremer, øjebeskyttere og stokke.

Det samme gjorde datteren til Ilhan Omar,  Isra Hirsi.

Når man ser tweeten fra Twin Cities DSA – Democratic Socialists of America og ser logoen, forstår man hvilken slags folk dette er: 

Journalist Andy Ngo har selv fået hovedskader efter et møde med Antifa. Han kommenterer Isra Hiris Omars bøn om hjælp til kammeraterne som slår

Isra forsvarer sig med at hun bekymrer sig. Er det ikke lovligt, lissom?

Datter til guvernør Tim Walz bruger sin position til at sige til “kammeraterne” ude i gaderne at de ikke behøver frygte nationalgarden eller SWAT-teams i den kommende nat, for det tager tid at mobilisere nationalgarden. Det er bare at plyndre og brænde. De har frie hænder.

Disse børn er 17 år, men de er lært op til at hade systemet, som deres forældre lever fedt af.

Det er den tragedie vi ser udspille sig i amerikanske storbyer lige nu.

ANNONSE