Kommentar

Kongens Nytorv i coronaens billede. Foto: Steen Raaschou

Ingen så dette komme. De tiltag som er iværksat i Danmark, Polen, Tjekkiet, USA etc. med lukkede grænser og afvisning af udlændinge, er et så stort skridt, at det for bare kort tid siden ville have været regnet for umuligt.

Coronaen har genoplivet nationalstaten ved at give lederne et chok.

Vi kan diskutere klogskaben i de radikale tiltag. De er uanset hvad et faktum.

Når socialdemokrat og byrådsleder i Oslo, Raymond Johansen, siger “se til vore kammerater i Danmark” og kritiserer 32 thailændere som fik lov til at “vade ind i Norge” så er dette udtryk for en mental revolution. Raymond ville for bare kort tid siden have kaldt dette den værste højrepopulisme. Nu kan han ikke få lukket grænserne hurtigt nok.

Ingen nævner ordet Schengen.

Under folkevandringerne i 2015 brød Bruxelles sig ikke om at lande som Danmark og Sverige indførte grænsekontrol. Åbne grænser er en hellig ko.

Nu hører man ikke en lyd.

Coronaen klarede noget som halvanden million migranter og flygtninge ikke kunne klare. Måske fordi et virus er upolitisk. Det er lovligt at vedtage drakoniske tiltag for at bekæmpe et virus.

Men hensigten er at beskytte liv. De indfødtes liv. Udlændinge afvises.

Først siger man at alle danskere skal rejse hjem og ingen må rejse ud:

Alle danskere, som opholder sig i udlandet, skal desuden rejse hjem, og Udenrigsministeriet har taget skridt til at fraråde alle rejser til hele verden, som ikke er absolut nødvendige.

Derefter vil man nægte adgang til landet for udlændinge uden “anerkendelsesværdige” formål.

Vi måtte gnide os i øjnene da vi læste hvad politiledelsen i Danmark sagde: Fra klokken 12 lørdag bliver der kø ved grænsen. Tilrejsende vil blive afvist. Der vil blive kø den første tid, indtil budskabet trænger ind. Hvad er anerkendelsesværdige formål, blev der spurgt. -Det er told og politi vant til at vurdere, blev det svaret.

EU forstår faren:

Syv timer før Mette Frederiksen lukkede Danmark, advarede EU mod netop det
Den danske regering vil lukke grænserne for udlændinge i kampen mod corona virussen. Det er i direkte strid med, hvad EU-Kommissionen netop har anbefalet

Men Ursula von der Leyens anbefalinger er vage og kraftløse. Hun ville at medlemslandene skulle trappe den medicinske kontrol op på indfaldspunkterne. Alle ved at det er uoverkommeligt i en krisesituation hvor alt mandskab er mobiliseret hjemme.

Går Mette Frederiksen for langt?

Berlingske konstaterer: Ledere bliver sjældent straffet for at gå for langt, men næsten altid for at gøre for lidt for sent.

Ironisk nok er det landet som gik ud af EU, der er sidst med at indføre restriktioner på folkeforsamlinger. Fredag var der fodboldkampe med 50.000 mennesker i England. Men ting tyder på at det ikke vil vare længe.

Vil udviklingen kunne reverseres tilbage til overnationalt niveau og åbne grænser?

Næppe. Coronaen har fået politikerne til at gøre noget de har strittet imod: Lukke grænserne. De turde ikke andet.

Magtbalancen er tippet i nationalstatens favør og det vil blive særdeles vanskelig for Bruxelles at vinde overtaget tilbage. Det vil fremstå som tydeligt, at åbne grænser er et magtinstrument til at tjene Bruxelles, ikke danskere eller nordmænd. Og det kommer befolkningen til at afvise.

Danmark eller Norge er ikke til for Bruxelles skyld, vil være konklusionen.

 

Mest læst

Bidens bagslag

Forsimplingen af verden