Nyt

 

Så nåede Gothersgade-overfaldet medierne. Selvom der er flere vidner til episoden, omtales gerningsmændene som henholdsvis ‘en mand i en Northface-jakke’ og ‘en sortklædt person’. Ofrets mor påpeger det generelle voldsniveau, og henviser til politiets ressourcer, beskyttelse af synagogen og moskéer. Fra BT – Karinas søn blev trampet i hovedet i nattelivet: ‘Folk lukker øjnene for problemet’.

En mand i en Northface-jakke hev pludseligt og uprovokeret hårdt fat i Lauritz Lindboe Winds arm.

Vidner på stedet skal ifølge Karina Lindboe Wind have fortalt, at der gik omkring syv sekunder, fra at der blev hevet i hendes søns arm, til han blev kylet ud på den befærdede Gothersgade.

‘Det lignende, at han var en mannequindukke, sagde folk. Han kom flyvende ud foran bilerne og ramte med hovedet først ned i asfalten. Jeg kan ikke forstå, hvordan han kunne flyve gennem luften på den måde,’ fortæller Karina Lindboe Wind. …

Bilisten, der stoppede, har ifølge Karina Lindboe Wind forklaret, at en sortklædt person stod ude midt på Gothersgade, ved siden af Lauritz Lindboe Winds bevidstløse krop, og trampede ham i hovedet med sin hæl og sin fulde vægt.

… Hun mener ikke, at politiet gør nok for at komme problemet til livs.

Jeg tror ikke, at det er, fordi politiet ikke vil, men de har ikke nok ressourcer. De står inde ved synagogen og ved moskéerne. Der er ikke nogen, der passer på de unge fredag og lørdag ude i gaderne,’ siger Karina Lindboe Wind…”

 

ANNONSE