Kopierede/fra hoften

Facebook har i dag “deaktiveret” min konto, hvilket betyder, at jeg er  usynlig og ikke længere kan kommunikere med mine 5.000 venner og godt 2.300 følgere.

Det skete få minutter efter, at jeg på Fb havde meddelt, at fra nu af  ville mine opslag være at læse på Document.dk og andre sites, der måtte  ønske at dele. Jeg skrev også, at jeg ville linke til mine opslag via
Fb. Det blev åbenbart opfattet som en overtrædelse af Facebooks  “fællesskabsregler”.

Baggrunden er, at Fb. var begyndt at fjerne dele af min tekst og derefter poste den, som om jeg havde skrevet den. Jeg ved ikke, om den slags overhovedet er lovligt.

Under alle omstændigheder er jeg nu temmelig amputeret. Ingen avis vil  trykke et ord fra min hånd, og nu er jeg også afskåret fra det vigtigste  sociale medie.

Hvis I kan gøre noget for at gøre opmærksom på, at jeg fra nu af kan
læses på Document.dk og Document.no, vil jeg være taknemmelig.

Bedste hilsner

Lars Hedegaard

ANNONSE