Næppe var valget overstået, før Henrik Dahl (LA) skabte overskrifter med et frontalangreb på Anders Samuelsens linje. Den gode Christian Langballe (DF) fortrød hurtigt sin bitre opdatering, hvor han gik i rette med ‘råbeartisten fra Stram Kurs og plastik- og silikonemennesket fra Nye Borgerlige’. Hans kritik af Dansk Folkeparti i Berlingske, tjener ham dog overordnet til ære.

“Jeg er jo ikke den socialdemokratiske del af DF. Det er en kendt sag. Hvis vi gerne vil være en kopi af Socialdemokratiet, skal vi bare huske på, at socialdemokrater altså har det bedst i Socialdemokratiet. Vi har jo givet dem et alibi for at søge tilbage. De er jo søgt over til moderpartiet. Jeg synes, vi skulle være der, hvor vi siger: Vi er nationalkonservative. Det er vores platform, og så må de andre gøre, hvad de vil. Jeg synes, vi ligger for meget under for, hvem vi nu skal samarbejde med og være støtteparti for. Vi skal have vores egen profil.

… Det sidste er jo bare, at jeg ikke har noget imod at dø med støvlerne på. Men vi er jo ikke døde med støvlerne på. Vi er døde, fordi vi har været fraværende. Og det er jo bare sådan, som det er.” (Christian Langballe, 6. juni 2019)