Nyt

Tre ‘Kauft nicht bei Juden’-aktivister afbryder debatmøde, Humboldt Uni Berlin, 20. juni 2017

Forleden dukkede en video op, hvor man kan se demonstranter iført gule veste chikanere den jødiske filosof Alain Finkielkraut på åben gade i Paris. Det siger ikke nødvendigvis noget om ‘gilets jaunes’ overordnet, men der er ingen tvivl om at jødehadske strømninger har kronede dage i disse år. Man så lignende tendenser i Pegida (Dresden), hvor en bred folkelig kamp mod den globalistisk elite, også blev en mudret bevægelse der inkludererede fløje, der reelt kun kan enes om jødehad og en eller anden form for anti-kapitalisme.

Her en historie fra Df-mediet Dit Overblik – EL-borgmester hædrede forening for at modarbejde Israel.

“En anti-israelsk organisation, der kalder Israel et apartheidstyre, blev forleden hædret med en pris på Københavns rådhus. Det var Enhedslistens teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen, der overrakte den såkaldte ‘Copenhagen Courageous Award’-pris til tre medlemmer af bevægelsen BDS, der står for ‘Boycott, Divestment, Sanctions’ (Boykot, Frasalg, Sanktioner, red.). De tre får prisen for at modarbejde staten Israel, blandt andet ved at opfordre til boykot af israelske varer.

Enhedslisten siger selv, at Ninna Hedeager Olsen uddelte prisen som privatperson, og at rådhuset blev valgt, fordi det er et offentligt sted, der passede godt til begivenheden. Men prisoverrækkelsen kritiseres kraftigt fra flere sider. Dansk Folkepartis medlem af Borgerrepræsentationen, Finn Rudaizky, ser den som den foreløbige kulmination på hvad han kalder ‘Enhedslistens mangeårige anstrengte forhold til selve eksistensen af den jødiske stat, men faktisk også til danske jøder’. Det skriver han i et debatindlæg, som er sendt til Jyllands-Posten.

… Finn Rudaisky nævner også, at Enhedslisten som det eneste parti har stemt imod en bevilling til at øge sikkerheden ved Dansk-Jødisk-Museum, efter at fire personer var blevet dræbt ved et attentat i Bruxelles på det belgisk-jødiske museum. Det skete med den begrundelse, at Enhedslisten ikke går ind for offentlig overvågning. …

De tre medlemmer af BDS, der modtog prisen, Ronnie Barkan, Majed Abusalama og Stavit Sinai, er ifølge Berlingske sigtet for overfald og ulovlig indtrængen under en tale af den israelske politiker Aliza Lavie på Humboldt Universitet i Berlin 20. juni 2017. Derfor kaldes de tre også for ‘Humboldt 3’.”

ANNONSE