Podemos-lederne Pablo Iglesias og Irene Montero fik problemer da det blev kendt at de havde købt et hus til 6 millioner kroner.
Valencia, Spaniens tredjestørste by, har godkendt en begæring om at boykotte Israel og bagvaske det ved at erklære byen for en “en zone fri for israelsk apartheid.” Dette skridt kommer få dage efter, at Navarra, en af Spaniens 17 selvstændige kommuner, bekendtgjorde et lignende tiltag. I alt har mere end 50 spanske byer og regioner godkendt begæringer om at fordømme Israel. Væksten i anti-Israelaktivismen, der næres af den politiske, yderste venstrefløjs erobring af magten, er ved at gøre Spanien til den medlemsstat i EU, som er mest fjendtlig over for den jødiske stat.
Skridtet i Valencia, som var foreslået af det yderligtgående venstrefløjsparti València en Comú, blev godkendt på et plenarmøde i byrådet den 31. maj. Begæringen, som forpligter byen til at afstå fra at indgå i forretningskontakter eller kulturelle begivenheder med israelske myndigheder eller firmaer, har til mål at gøre Valencia til “en global reference for solidaritet med palæstinenserne.”
 Den spanske by Valencia har godkendt en begæring om at boykotte Israel og bagvaske det ved at erklære byen for en “zone fri for israelsk apartheid.” (Billedkilde: Ben Bender/Wikimedia Commons) |
Begæringen, der ærekrænkende beskriver Israel som et “apartheidregime,” beskylder den jødiske stat for “kolonialisme,” “racisme,” “etnisk udrensning,” “tyranni” og “folkedrab.”
Begæringen, som påstår at afspejle den valenciske befolknings “værdighed, solidaritet og retfærd”, blev fremlagt af Neus Fábregas Santana, et byrådsmedlem, hvis Twitterkonto afslører en besættelse af at dæmonisere og delegitimere Israel.
Santana arbejder tæt sammen med en gruppe, der kalder sig BDS País Valencia og er den lokale afdeling af en verdensomspændende bevægelse, som forsøger at delegitimere Israel, det eneste demokrati i Mellemøsten.
BDS País Valencia promoverer i øjeblikket en spansk dokumentarfilm om Gazastriben med titlen “Gas araberne,” en titel som fuldkommen usandt påstår, at jøderne i Israel i dag gør det samme mod araberne, som nazisterne i Tyskland gjorde mod jøderne under Anden Verdenskrig.
En aktivist fra BDS País Valencia, Mireia Biosca, har udtalt, at erklæringen i Valencia har tre mål:
“Det første er en nedrivning af apartheidmuren og en tilbagevenden til grænserne i 1967. Det andet er ophøret af apartheid både i Palæstina og i Israel, og det tredje er retten til tilbagevenden.”
Biosca sagde også, at BDS País Valencia vil arbejde for at forhindre, at Det Europæiske Melodigrandprix bliver afholdt i Israel i 2019:
“Der ligger en helt klar linje: for det første at sikre, at stater ikke deltager i festivalen, og helt klart en kampagne for at forhindre, at festivalen afholdes i Jerusalem. For mig er der lige så meget grund til at boykotte, hvis det besluttes, at Melodigrandprixet skal afholdes i Tel Aviv….”
En organisation hjemmehørende i Madrid, Action and Communication on the Middle East (ACOM), som bekæmper anti-Israelboykotbevægelsen BDS i Spanien, har udtalt, at Valencias skridt var antisemitisk og en oppisken til had. Den sagde, at den var ved at undersøge mulighederne for at føre en retssag imod byrådet i Valencia for at overtræde den spanske forfatning og fremme diskrimination baseret på religion, etnicitet eller national oprindelse:
“Erklæringen er fuld af løgne, manipulationer og bagvaskelser samtidig med, at den opfordrer byen til formelt at tilslutte sig BDS-bevægelsen og erklære sig ‘fri for israelsk apartheid’ (i Spanien en kendt eufemisme for Judenrein [fri for jøder], hvor enhver, der formodes at sympatisere med den jødiske stat, afkræves offentligt at fordømme Mellemøstens eneste demokratis førte politik for at få lov til at drive sociale, politiske, økonomiske eller borgerlige aktiviteter i kommunen) ….”
“Vi informerede den lokale presse om det ulovlige i BDS-kampagnen, idet vi fremlagde detaljerne fra snesevise af retssager, som ACOM har vundet i spanske retssale, og som beviser det forfatningsstridige i sådanne udelukkelsestiltag.”
ACOM har anlagt mere end tyve retssager imod provins- og byråd, som har vedtaget boykotter af Israel.
Meget af BDS-aktiviteten i Spanien promoveres af Podemos (oversat til dansk som “Vi kan”), et neokommunistisk parti grundlagt i marts 2014 i protest mod den økonomiske hestekur, som blev indført efter den europæiske gældskrise. Podemos fik mere end 20% af stemmerne ved nationalvalget den 20. december 2015 og er i dag det tredjestørste parti i parlamentet.
Podemos’ frontfigur, Pablo Iglesias, og hans viceformand, Íñigo Errejón, fungerede som rådgivere for den afdøde venezuelanske præsident Hugo Chávez og er blevet beskyldt for at have modtaget mere end 7 millioner euro (omkring 52 millioner kroner) fra Chávez til at finansiere deres politiske aktiviteter i Spanien. Podemos er også blevet beskyldt for at have modtaget penge af Irans Islamiske Republik.
Iglesias har en lang historie med antisemitisme: han har nedtonet Holocaust, beskrevet det som “en bureaukratisk og administrativ beslutning”; sammenlignet Gazastriben med Warszawa-ghettoen; og beskrevet det spanske politi, som pågreb illegale immigranter, som værende det samme som SS-vagter.
Iglesias er vært ved et tv-program, “Fort Apache,” som sendes på HispanTV, et spansksproget kabeltv-netværk ejet af den iranske regering. Han er blevet beskyldt for at bruge sit show til at gentage antisemitiske konspirationsteorier og sprogbilleder.
I et interview den 7. juni på RTVE, som er et førende statsejet tv- og radionetværk, sagde Iglesias, at Israel er et “ulovligt” land: “Vi bliver nødt til at handle mere håndfast mod en ulovlig stat som Israel. Israels handlinger er ulovlige. Israels apartheidpolitik er ulovlig.”
València en Comú, det politiske parti, som sponsorerede BDS-erklæringen i Valencia, er en lokal udløber af Podemos. Erklæringen blev godkendt med støtte fra Compromís, en koalition af kommunistiske og venstrefløjsnationalistiske partier, samt af Det Spanske Socialistparti (PSOE), som for nylig overtog centralregeringen i Madrid.
BDS-erklæringer er også blevet godkendt i: Abrera, Alcoi, Alhaurín de la Torre, Artés, Badalona, Barberà del Vallès, Barcelona, Benlloch, Campillos, Casares (Malaga), Castrillón, Castro del Río, Catarroja, Concentaina, Córdoba, Corvera, El Prat, Gijón, Gran Canaria, La Roda Llangreu, Los Corrales, Madrid, Mairena del Aljarafe, Molins de Rei, Montoro, Muro, Navalafuente, Navarra, Oleiros, Olesa de Montserrat, Onda, Pamplona, Petrer, Ripollet, Rivas-Vaciamadrid, Sabiñánigo, San Fernando, San Roque, Sant Adrià del Besòs, Sant Cebriá de Vallalta, Sant Celoni, Santa Eulària (Ibiza), Sant Boi de Llobregat, Sant Feliu de Llobregat, Sant Pere de Ruidebitlles, Santiago de Compostela, Sant Quirze del Vallès, Seville, Telde, Terrassa, Trebujena, Velvez-Málaga, Viladamat, Viloria del Henar, Xeraco og Zaragoza, m.fl..
ACOM’s formand, Ángel Más, har forklaret dynamikken bag BDS-bevægelsens fremgang i Spanien:
“BDS er et globalt fænomen, affødt af de moderne antisemitters erkendelse af det umulige i at besejre Israel gennem militær konfrontation eller terrorangreb. Målet er det samme: udslettelsen af det jødiske hjemland, ‘fra floden til havet.’ Men nu forsøger BDS at presse det internationale samfund til at fordømme Israel som en pariastat og boykotte alle, der støtter denne: Zionister. Jøder.”
“De delegitimerende aktivister maskerer deres bølleadfærd, ligesom fanatikerne i gamle dage, idet de fremstiller sig selv som ofre og skjuler deres sande intentioner. De appellerer til offentlighedens følelser imod undertrykkelse og overgreb og til dens sympati for de undertrykte og lidende minoriteter.”
“BDS-bevægelsen i Spanien nåede sin nuværende grad af fjendskab med opkomsten af Podemos, et ‘Chávez-inspireret,’ yderligtgående venstrefløjsparti, som finansieres af Venezuela og Iran. Podemos vandt 25% af stemmerne ved Spaniens lokalvalg i 2015. Før dette valg var BDS en marginal forsamling af smågrupper, som fokuserede på akademisk og kulturel boykot af Israel. Kernegruppen bag dannelsen af Podemos havde været aktive i BDS’s initiativer i årevis, og fjendskabet mod Israel var en topprioritet i deres politiske dagsorden.”
“Da Podemos fik kontrollen over kommunalbestyrelserne i de vigtigste spanske byer, herunder Madrid, Barcelona, Zaragoza og Cadiz, fik anti-Israelbevægelsen adgang til en mangfoldighed af økonomiske, menneskelige og organisatoriske resurser. Når disse grupper på den yderste venstrefløj besatte de offentlige institutioner, skelnede de ikke mellem deres egen sekteriske agenda og regeringens dagsorden.”
“Lokaladministrationer (i provinser og kommuner) tilsluttedes formelt BDS-bevægelsen og erklærede deres områder ‘fri for israelsk apartheid.’ I virkeligheden Judenrein. Der blev uddelt mærkater til opsættelse i forretninger og kontorer, offentlige firmaer fik besked på ikke at samarbejde med israelske firmaer eller personer, og spanske borgere, som blev mistænkt for at være forbundet med eller nære sympati for den jødiske stat, blev afkrævet at lægge afstand til den offentligt for ikke at blive udelukket fra det sociale, politiske, økonomiske og borgerlige liv.”
“Podemos har gennemført mere end 90 af den slags erklæringer i Spanien i retskredse, der dækker en befolkning på mere end 8 millioner mennesker. Dets plan var at skabe et olieudslip af had, som skulle nå ud til flertallet af den spanske befolkning i løbet af 18 måneder. Der var tale om en eksistentiel trussel, og vi var nødt til at handle….”
“Ingen lokal boykot er for lille til at blive udfordret. BDS-grupperne manipulerer omhyggeligt med de informationer, der når ud til de politiske beslutningstagere, bruger massive resurser på mediekampagner og er mestre i forgiftning på de sociale medier. I almindelighed halter pro-Israelgrupperne bagefter med hensyn til analyse og handling på disse områder.”
Soeren Kern er Senior Fellow ved det New York-baserede Gatestone Institute.
