Kommentar

Søsterens afsked med broren Lorenz Matras, hvis liv blev afsluttet da han mødte bl.a. tre tyrkere i Borgergade i København nytårsnat. Foto: Steen Raaschou

Det sker på flere niveauer og i flere lande, men vi fornemmer at der findes fællestræk: I den ekstreme ende finder vi nedslagtningen af Maren Ueland og Louisa Vesterager Jespersen. Medierne og politikerne klarede at aflede opmærksomheden ved at snakke om videoen, som om det at sprede den var at hjælpe jihadisterne.

Men næppe var tingene faldet til ro før en ny hændelse skete i en Kiwi-butik midt i Oslo. En migrant var rejst fra Sverige til Oslo for at dræbe de vantro.

Sådan undgår medierne at beskrive situationen: At vi er de vantro i vort eget land er en erkendelse, de ikke ønsker at folk skal få. Men det er hvad vi er, ud fra deres bog.

ANNONSE

Alt der er ubehageligt bliver retoucheret bort så godt det lader sig gøre. Blodet bliver bogstavelig talt spulet væk.

Men så flænses facaden, igen og igen. Vi kender det som stød gennem kroppen: En kvinde er fundet knivdræbt på Bjørndal, der går nogle timer, så får vi at vide at det er naboen. To gutter blev næsten drabsmænd i Motzfeldtsgate på Grønland i Oslo tirsdag. De viste sig at være somaliske brødre. Medierne kalder dem norske.

Den samme vold, fra de samme mennesker, sker over hele Europa:

En 34 år gammel asylsøger fra Tyrkiet blev torsdag arresteret af østrigsk politi efter at have dræbt en leder ved socialforvaltningen i Dornbirn i delstaten Vorarlberg med gentagne knivstik inde på hans kontor.

Torsdag morgen meddelte politiet i København, at de havde pågrebet fem personer, hvoraf en blev løsladt, for drabet på 19-årige Lorenz Matras nytårsnat. Sammen med tre kammerater var han rejst ind til byen for at fejre nytåret. Ved 04-tiden traf de på en gruppe og der faldt nogle ord, som ikke blev taget nådigt op. Kniven blev trukket og alle fire blev knivskadede. Lorenz døde.

Der blev nedlagt blomster på stedet, hvor Lorenz blev dræbt. Bare ved at gå forbi kunne man mærke at “her var der sket noget forfærdeligt”. Politiet gik omsider ud med en efterlysning: En Audi stationcar med en nummerplade som begyndte med BD var fanget på kamera, da den rasede fra stedet på samme tidspunkt som knivstikkene. Folk er begyndt at huske. De lægger to og to sammen.

Tirsdag i Assens på Fyn, kl. 16.40 drabsforsøg på åben gade: Blodbad midt på torvet: Arabiske brødre sigtet for uhyggeligt drabsforsøg

Drabsforsøget fandt sted foran Café Banken i Østergade i Assens omkring klokken 16.40. Politiet har endnu ikke afhørt alle vidner, mens også ofret, der overlevede det brutale angreb, mangler at blive afhørt.

To af de sigtede er brødre, der kun taler arabisk, på 21 og 18 år. Den ene bror nægter sig skyldig, mens den anden erkender, at have slået offeret to gange med en stok. Den sidste sigtede mand, en 22-årig, stod tiltalt for at have stukket offeret flere gange med en kniv på kroppen og i hovedet. Han nægter sig skyldig, og han ville ikke udtale sig under grundlovsforhøret.

Samtidig vokser de kriminelles magt. Folk føler sig ikke længere trygge, når ikke engang politiet tør udfordre de kriminelle. De trækker sig hellere tilbage. Dette skete i Skive i Jylland tirsdag.

Det der skulle have været en helt simpel opgave for politiet endte i kaos – og med at politipatruljen måtte trække sig – da de standsede en 27-årig mand i en Porsche Cayenne. (…)

“Men inden patruljen nåede at udføre deres arbejde, havde føreren ringet efter sine venner,” siger politiassistent Niels Bach fra lokalpolitiet i Skive til avisen.

Kort efter var politipatruljen pludselig omringet af fire mænd, der var kommet kørende i to biler til Thorupsgade.

“De udviste en så aggressiv og konfronterende adfærd, at patruljen måtte trække sig uden at gøre arbejdet færdig. Der er selvfølgelig ingen, der skal sætte dagsordenen for politiets arbejde, så vi arbejder videre med sagen,” politiassistent Niels Bach fra lokalpolitiet i Skive til Skive Folkeblad.

Der var en lignende episode i Sverige samme uge. Der er den ikke ligeså enestående, men i Danmark spidser folk ører.

Focus fortæller at banderne, som er klanbaseret, nu opsøger politifolk i fritiden for at skræmme dem. En politimand sad i t-banen sammen med sin kæreste, da en mand kommer ind og sætter sig lige ovenfor dem og nidstirrer ham. Han følger efter dem ud af vognen, prikker til politimanden og siger: -Vi ved, hvor du bor.

Det er alt, der skal til for at ødelægge et menneskets tryghed. Særligt de pårørende bliver udsatte.

Fængselsansatte i Danmark er blevet opsøgt i fritiden og blevet intimideret på samme måde.

Hvis politikerne havde været opgaven voksen ville de sporenstregs have vedtaget drakoniske straffe for at opsøge statstjenestemænd i fritiden.

Det burde ikke være vanskeligt at forstå at dette er et angreb på retsstaten.

Men politikerne vil ikke se alvoren og dybden i problemerne i øjnene. De forskanser sig hellere bag tykke mure og sikkerhedsforanstaltninger.

Som det bliver sagt: De samme mennesker, som vedtager åbne grænser, omgiver sig selv med sikkerhedsforanstaltninger, som vanlige mennesker kun kan drømme om.

Jo mere tiden går uden at politikerne reagerer, jo mere uoverskuelig og uforudsigelig bliver fremtiden.

Der er ved at vokse en erkendelse frem på trods af medierne, eksperterne og politikerne. Den danske journalist Mikkel Andersen formulerer det sådan:

Eksperimentet, der slog fejl

“Den asylbaserede migration, der på mindre end fire årtier har ført til, at der lever omtrent en halv million borgere med ikke-vestlig oprindelse i Danmark, er et demografisk eksperiment uden fortilfælde i landets historie. Eksperimentet har affødt en lang række problemer i forhold til kriminalitet, økonomi, uddannelse, sammenhængskraft og boligpolitik samt et utal af værdikampe, hvoraf en stor del i varierende grad handler om islams rolle i samfundet, samt i hvor høj grad et mellemøstligt/nordafrikansk værdisæt er kompatibelt med et majoritetsdansk.

Problemerne er vokset i omfang i takt med den gradvise asylindvandring og vil efter alt at dømme – trods talrige forsikringer om det modsatte – blive ved med at vokse, medmindre den nuværende asylpolitik ændres grundlæggende.”

 Vi kan konstatere at nogle med magt gav sig til at eksperimentere med samfundet. De følte de havde ret til at gamble med befolkningens fremtid, uden at spørge dem.

Nu kan alle se at eksperimentet er slået fejl. Spørgsmålet er nu hvor store konsekvenserne skal blive. Jo længere tid der går før eliten griber til handling, jo større bliver katastrofen.

 

 

 

ANNONSE