Nyt

Skjermdump video BT

En person er dræbt med kniv og tre andre såret ved en episode ved Gothersgade og Borgergade i København. Også ved Kultorvet blev en person stukket med kniv.

Politiet siger, der er tale om to grupperinger, der er havnet i skænderier. Skænderier med døden til følge? Hvem trækker en kniv og stikker for at dræbe på et diskotek?

Til TV 2 fortæller vicepolitiinspektør ved Københavns Politi, Allan Teddy Wadsworth-Hansen, at episoderne formentligt er relateret til nogle grupperinger:

»Det tyder indtil videre på, at det er nogle skærmydsler mellem to grupperinger, som ender med knivstikkeri«, siger vicepolitiinspektør Allan Teddy Wadsworth-Hansen og siger, at de mener, at der er tale om nogle uoverensstemmelser mellem nogle diskoteksgæster.

Hvis medierne vil gøre noget med udviklingen må de turde noget mere.

Skal vi acceptere at folk bliver dræbt under nytårsfejringer?

For nogle år siden var der megen tale om en knivlov. At det var forbudt at bære kniv offentligt. Nu eksploderer knivoverfald i såvel Norge og Danmark som i Sverige og London. Hvorfor indfører politikerne ikke voldsomme, automatiske straffe for at bære kniv på offentlige steder?

Også mandag aften blev tre mennesker såret af en mand, der pludseligt gik til angreb på Victoria station i Manchester. Han råbte Allah! men medierne er alligevel usikre på om det var terror. Hvad var det så?

ANNONSE

Medierne holder publikum for nar.

Der meldes også om en anden foruroligende tendens. Unge, der fyrer af raketter mod boliger og civile. Også brandmandskab bliver mødt med raketter, når de kommer for at bekæmpe brande.

»Vi har desværre i år oplevet en stigende tendens til, at man skyder fyrværkeri af mod bygninger. Det er dybt uforsvarligt og har desværre medført skade på flere lejligheder,« fortæller operationschef Tim Ole Simonsen. (…)

Ud over travlhed oplevede brandmænd i år at blive beskudt med fyrværkeri. I 11 tilfælde blev fyrværkeri skudt af mod brandfolkene, mens de arbejdede, oplyser Danske Beredskaber.

Tendensen er helt klar og det går i den forkerte retning.

En væsentlig faktor er mediernes passive rapportering. Vi vænnes langsomt til at samfundet går i opløsning.

 https://www.berlingske.dk/samfund/en-draebt-og-flere-saaret-ved-knivstikkeri-paa-aaben-gade

https://www.berlingske.dk/samfund/operationschef-det-er-dybt-uforsvarligt

ANNONSE