Nyt

 

En person er sendt til sygehuset med stikskader efter at være blevet stukket med en kniv i hovedet ved Søyland kapel i Flekkefjord i søndags.

Personen var ved bevidsthed og er, ifølge politiet, ikke alvorligt såret.

Mehari Fesehaye siger til Fædrelandsvennen at han var i gang med en tale da gerningsmanden kom ind i kapellet.

– Han skældte ud og råbte op. Nogen fik ham gelejdet ud af kapellet, siger Fesehaye.

Knivstikkeriet skete lige udenfor kapellet. Mange skal have set, at personen blev stukket i hovedet med en kniv.

Derefter løb gerningsmanden væk fra stedet, mens kniven blev liggende tilbage på jorden.

– Det var en skræmmende oplevelse, specielt for børnene, forklarer Mengs Tsgai til NRK.

Ifølge vidner, som har været i kontakt med avisen, skal gerningsmanden have opholdt sig i kapellet i 10 minutter og været svært aggressiv.

Politiet i Agder har pågrebet den formodede gerningsmand, som løb fra gerningsstedet. Anholdelsen skal have været udramatisk.

I kapellet foregik en gudstjeneste for det eritreiske kirkesamfund, da manden med kniven kom ind i kirken. Nogen, som fik øje på kniven fik taget ham med ud af kapellet. Derude skete knivstikkeriet.

Flere børn og voksne var vidner til overfaldet, ifølge NRK. Kommunens kriseteam tager sig nu af de berørte børn.

Efter bare kort tids eftersøgning fik politiet pågrebet den formodede gerningsmand i centrum af Flekkefjord. Anholdelsen skal have været udramatisk.

– Vi har for kort tid siden pågrebet den formodede gerningsmand i Flekkefjord centrum. Det var en udramatisk anholdelse, oplyser indsatsleder, Frank Salvesen.

Både gerningsmand og offer skal være i 30´erne, ifølge Lister24.

 

ANNONSE