Tavle

Hvad lever du af?

Journalist Mads Brügger har den seneste tid udvist stor interesse for, hvem, der modtager penge af staten. Det har foranlediget Free Speech Blog til at tage et kig på Mads Brüggers økonomi.

Mads Brügger er programchef på Radio24syv. Radio24syv er licensfinansieret og modtager omkring 100 millioner kroner i årlig støtte. Det er almindeligt anerkendt, at Radio24syv ville lukke med dags varsel, hvis man fratog kanalen det store offentlige tilskud. Så Mads Brüggers arbejdsliv er finansieret af staten og de danske skatteydere.

Jobbet som programchef på Radio24syv efterlader åbenbart Mads Brügger med rigelig fritid. En fritid han blandt andet benytter til at lave film. Mads Brüggers seneste film hedder Sankt Bernhard Syndikatet. Den havde premiere 10. maj 2018.

ANNONSE
(Mads Brügger har i øvrigt snart premiere på filmen Cold Case Hammarskjold om den myrdede generalsekretær i FN – Dag Hammarskjöld)

Sankt Bernhard Syndikatet fik 3.971.366 danske skattekroner i støtte, så Mads Brügger fik mulighed for at udbrede sin filmkunst.

I Danmark er der ikke ret mange, der sætter pris på Mads Brüggers filmkunst, men eliten støtter den gerne alligevel.

Fra 10. maj 2018 til dags dato har kun 3559 mennesker løst billet til Mads Brüggers milliondyre produktion Sankt Bernhard Syndikatet.

Det vil sige, at for hvert menneske, der har været i biografen for at se Mads Brüggers film Sankt Bernhard Syndikatet, så har staten givet 1.116,00 kroner i tilskud per billet.

1116 kroner per biografgænger. Det er jo en forfærdelig forretning, staten har gjort med Mads Brügger.

Det er vist kun Mads Brügger, der ikke kan se, at han selv lever af statens penge.

ANNONSE