Nyt

Flere hundrede politifolk blev mandag aften sat ind for at holde rivaliserende demonstrationer fra hinanden i Freiburg, Baden-Württemberg.

En demonstration i protest mod gruppevoldtægten i byen i midten af måneden, hvor syv af de otte arresterede i sagen er syriske mænd mellem 19 og 29 år, var oprindeligt blevet anmeldt af AfD. Sammen med ungdomsorganisationen Junge Alternative für Deutschland (JA) tog de blandt andet til orde for strengere grænsekontrol. Dette arrangement samlede ifølge tyske medier op mod 500 deltagere.

Samtidig fandt der en moddemonstration sted mod AfD, hvor der ifølge politiet deltog 1500 personer, som protesterede mod «racisme» og «højre hetz».

Freiburg har ikke glemt voldtægten af den 19 år gamle Maria Ladenburger, som i 2016 blev voldtaget, myrdet og dumpet i en flod af en afghansk asylant, som siden blev idømt livsvarigt fængsel for ugerningen.

Efter den nylige gruppevoldtægt af en 18 år gammel kvindelig student, som sandsynligvis fik dope i sin drink på et diskotek, er den politiske spænding således mærkbar i byen.

Også i Kandel, Chemnitz og Cottbus har der tidligere fundet rivaliserende demonstrationer sted, efter drab og anden voldskriminalitet begået af udlændinge.

Den splittelse dette skaber, gør den tyske debat giftig.

 

Deutsche Welle – Die Zeit – Badische Zeitung – Süddeutsche Zeitung

ANNONSE